“Vejen til ligestilling er brolagt med argumenter imod kvinder”

I en tætpakket Absalonkirke gik Birgitte Possing på scenen til den ugentlige MandagsTalk og dykkede ned i gamle og (skræmmende) nye argumenter imod ligestilling mellem kønnene og kvinders rettigheder i det danske samfund.

Af Isa Marie Romby
Billedkollage af Absalon
Februar 2019

På en februarmandag stimlede folk sammen i Absalonkirken på Vesterbro, forsynede sig med øl eller kaffe og indtog pladserne ved de mange farvestrålende borde, som udfylder den gamle kirkes store gulv. Birgitte Possing trådte ind på scenen, trodsede en forkølelse, som gjorde stemmen en smule hæs, og begyndte at læse seks citater imod kvinder op.

Jeg sad ved bord med to, som var ude af stand til ikke at kommentere de ofte ganske bizarre argumenter, Possing læste op som indledning til sit foredrag om den danske ligestillingshistorie, og den modstand,  kvinder er blevet mødt med de sidste 150+ år. Særligt nyere citater af henholdsvis Joachim B. Olsen og Pia Kjærsgaard blev af de to tilhørere ved mit lysegrønne bord mødt med et højlydt ej-for-helvede!

Possing har styr på sit shit

Birgitte Possings kæmpe viden om den danske kvindehistorie skinnede tydeligt igennem i foredraget, og der var ingen tvivl om, at hun havde styr på sit shit og sine historiske fakta. Possing er professor emerita, dr. phil, og har skrevet adskillige bøger om køn, demokrati og kvinders kultur, arbejde og historie. Hun har desuden skrevet biografier om en række ikoniske danske kvinder, blandt andet tidligere minister Bodil Koch.

På en måde er Possing levendegørelsen af de kvinder, som mange af de citerede mænd fra slutningen af 1800-tallet og et godt stykke ind i det 20. århundrede, ganske enkelt ikke kunne forestille sig.  I 1925 sagde professor W.L. Johannsen for eksempel: “Egentlig videnskabelig forskning vil vistnok kun forholdsvis få studerende kvinder egne sig til. Det er jo én ting at lære noget, uddannes i et fag, nå til mere eller mindre høje grader af lærdom – og en helt anden sag at forske, at eje gnister af ‘hittepåsomhed’, skabe ny forståelse.” Ligesom tonsvis af danske kvinder gennem historien, har Possing ridset ind i massiv granit, at kvinder kan uddanne sig og præstere i samfundet på lige fod med mænd. Hun står på skuldrene af og på række med alle dem, som gennem tiden har modbevist og stadigvæk modbeviser, argumenterne imod kvinders ligestillede plads i samfundet.

Kvinders historie er skrevet med hvidt blæk på hvidt papir

Possings MandagsTalk var baseret på hendes bog Argumenter imod kvinder, som udkom i oktober 2018, og som er en god historisk gennemgang af udviklingen hen imod noget, der minder om ligestilling – men hvor det i bogen understreges, at der stadig er lang vej igen. Et vigtigt værk, som er med til at vise, at blot fordi kvindehistorien har tendens til at blive underrepræsenteret i mainstream formidling, er det ikke fordi, danske kvinder ikke har bidraget gevaldigt til udviklingen af det samfund, vi kender i dag – men er blot blevet usynliggjort. “Kvinders historie er skrevet med hvidt blæk på hvidt papir”, som Possing skriver.

De seks citater, som Possing indledte sit foredrag med, er alle at finde i den orange bog, som er delt ind i 13 temaer, som alle belyser ligestillingshistorien fra forskellige vinkler. Bogen kan læses fra ende til anden, eller man kan dykke ned i kapitlerne sporadisk og tilfældigt, hvis nu man for eksempel helst vil læse om kvinders kamp for lige repræsentation i Folketinget eller om kvinders kamp for at blive anerkendt for deres sportslige præstationer.

I bogen er der argumenter, som er ganske rodfæstede i deres samtid. Men der er også argumenter fra slutningen af 1800-tallet, som næsten er blevet gentaget i nyere tid, og hvor man kan forundres over, at forestillingerne om mænd og kvinder ikke har rykket sig mere for visse personer i samfundet. Et eksempel på dette er det citat af nuværende folketingspolitiker Joachim B. Olsen fra 2016 (!), som fik dem jeg sad til bords med til næsten at kløjes i deres hyldeblomstsaft: “Det er en medfødt mekanik, der gør, at kvinder har mere lyst til at gå derhjemme med børnene, mens mændene arbejder. Det er ufornuftigt at tage biologien ud af det.”

Et citat som i sin essens minder skræmmende meget om følgende citat af Carl Ploug, som vel at mærke blev sagt i 1888: “Kvinden har samme evner som manden, men hun har dem noget anderledes fordelte. Hovedforskellen mellem kvinden og manden er den, at hos hende er følelseslivet og hos ham forstandslivet stærkest. I det store samfund tror jeg, at det tilkommer kvinden at besørge det, som jeg med et kønt ord vel gerne kan kalde hjerteanliggender.”

Til kamp mod de forlorne argumenter

De to kvinder, der var nødt til at komme med forargede udbrud i Absalonkirken, repræsenterede sandsynligvis den følelse, som de fleste sad med i kirken den aften, hvor Birgitte Possing gav sin MandagsTalk. For det er jo for så vidt til at forstå, at mænd havde svært ved at forestille sig kvinder indtage samfundsposter på lige fod med dem, dengang den første grundlov blev underskrevet i 1849 – de kendte ganske enkelt ikke til andet. Men at der i dag kan fremsættes argumenter imod kvinder og kvinders evner til at præstere, er svært at forstå og egentlig også ret svært at rumme.

Det er særligt beskæmmende, fordi vi som nation markedsfører os selv på, at vi allerede har opnået ligestilling. I Bertel Haarders Danmarkskanon fra 2016, som var et storstilet projekt for at fremhæve de særligt danske værdier, stod ligestilling selvfølgelig på. Men fordelingen af topposter, barselsordningen og manglen på ligeløn for lige arbejde, taler sit tydelige sprog om, at vi muligvis har været lidt for gode til at pudse en ligestillingsglorie, som reelt set ikke kan bære al det silver polish, vi har smurt den ind i. I sin epilog i Argumenter imod kvinder skriver Possing: “Vi har ikke ligestilling. Kvinder møder stadig argumenter imod sig, der afskærer dem fra magtens centrum. Vores samfund er båret af et mønster, der er kodet efter køn. Det er et mønster, der har gentaget sig fra demokratiets spæde barndom til i dag: Hvis én kvinde viser talent, mod og lyst til at træde af de stier, der i århundreder har været forbeholdt mænd, rejser argumenterne sig ofte, ikke blot imod hende, men imod hele kvindekønnet.”

Vi har ikke ligestilling… Selvom det er en sætning, der ikke er hverken rar at læse eller skrive eller sige højt, er det måske netop det, vi er nødt til at gøre, hvis vi virkelig skal rykke noget på ligestillingsfronten. Vi skal måske til at holde op med at brande vores lille nation som ligestillingsstorebroderen, der danser fandango på en piedestal. Som Possing skriver: kun ved at kende argumenterne imod kvinder og imod ligestilling, er det muligt for os at ændre dem.

At læse Argumenter imod kvinder er en god start til at gennemskue de argumenter, der på mere eller mindre subtil vis bruges imod kvinder i dag. Og som altså er en integreret del af hele vores demokratihistorie og vores nutid.

Argumenter imod kvinder
Birgitte Possing, 2018
Gyldendal, 279 sider