Unge Astrid og Unge Alba smelter sammen i et fortryllende og poetisk portræt

Det går langt imellem de film, hvor man forlader biografmørket, mens vandet fortsat fosser ud af øjnene. Hvor alting synes sløret, fordi kroppen har bevæget sig ind i en trancetilstand og er svævet bort og ind og væk i filmens altopslugende væsen. Pernille Fischer Christensens portræt af Astrid Lindgrens tidlige voksendom, gør netop det. Filmen væver sig ind i kroppen og hovedrolleindehaver, Alba August, spiller så indlevende, at Lindgrens fantasifulde karakter genopstår på lærredet, mens tankerne sendes retur til de eventyrlige universer der udspiller sig i børns – og Astrids – fantasi.

Af Siri Franceschi,
februar 2019
Pressefotos af Erik Molberg Hansen

Unge Astrid lægger ud med at præsentere gamle Astrid, der med ældede, dog lette, bevægelser, tusser rundt i sin lille lejlighed i det centrale Stockholm. Hun åbner breve. Farveeksplosioner kommer til syne fra de tætklistrede kuverter og ”grattis” står skrevet med ujævn håndskrift henover de mange tegninger, der indikerer, at forfatteren netop er fyldt år.

Blandt de mange breve er en konvolut med et kassettebånd, der indeholder hilsner fra en folkeskoleklasse, hvor eleverne skiftes til at fortælle, hvad Lindgrens bøger har betydet for dem. Herfra udfolder historien sig: Vi føres tilbage til Lindgrens opvækst i Småland og drages langsomt ind i fortællingen om, hvordan Astrid Lindgren startede sit forfatterskab og hvorfor hun hele livet igennem kæmpede for at give børn en værdig stemme i verden – og i litteraturen.

Astrids strålende og svære solodans

Det har ikke været nemt at være Astrid Lindgren. At vokse op i et kristent landsbysamfund, hvor alle holder øje med hinanden. At blive gravid som 18-årig med sin mange år ældre arbejdsgiver. At rejse alene til København for at føde, for derefter at måtte efterlade sin søn, Lasse, hos den danske plejemor Marie, skønt portrætteret af Trine Dyrholm. Som filmen skrider frem, forstår vi langsomt, hvorfor Lindgrens forfatterskab har udviklet sig, som det har. Hvorfor så mange af hendes bøger skildrer børn, som er alene i verden, som må klare sig selv. Astrid Lindgren havde selv blot lige forladt barndommen, da voksenlivets prøvelser stod for døren. Prøvelser, som hun måtte tackle alene.

Når Astrid ikke bliver budt op til dans til de lokale skoleballer, må hun danse selv, og det gør hun med en inderlig kraft, så man forstår, at hun er en kvinde, som ikke vil lade sig begrænse af tidens uskrevne konventioner.

Portrætteringen af unge Astrid leder tankerne hen på én af Lindgrens mest prominente og elskede figurer, den selvstændige og uregerlige Pippi Langstrømpe. Med rødlige fletninger og altid friske kinder, møder vi unge Astrid, formidabelt formidlet og portrætteret af komettalentet Alba August. Rundt om Astrid/Alba mærker man netop en konstant energi, en umættelig lyst til eventyr og udskejelser. Småland bliver for småt til Astrid, der ofte må skrige sine indre længsler ud på de tyste og gråligt melankolske sydsvenske sletter. Når Astrid ikke bliver budt op til dans til de lokale skoleballer, må hun danse selv, og det gør hun med en inderlig kraft, så man forstår, at hun er en kvinde, som ikke vil lade sig begrænse af tidens uskrevne konventioner. Der går da heller ikke længe før fletningerne ryger og til trods for landsbyboernes skeptiske blikke, bevarer Astrid den Pippi Langstrømpske-fandenivoldskhed.

Et stykke kvindehistorie

Unge Astrid er ikke kun interessant, fordi den giver et sjældent indblik i de år, som synes så definerende for Astrid Lindgrens videre udvikling, både som forfatter og som menneske. Filmen bliver også en slags tidslomme og giver et virkelig fint indblik i en tid, hvor det at være kvinde sjældent var forbundet med det at have en stemme. Derfor er det også opløftende at se, hvordan Astrid faktisk møder mange gode og hjælpsomme mennesker gennem tilværelsens vej. Hendes eksplosive og viljestærke væsen smitter af på hendes omgivelser, som – inspireret af hendes livsvilje – gør en dyd ud af at løfte hende ud af mørket. Dette afspejles igen i Lindgrens forfatterskab, hvor hjælpen altid er at finde, selvom vejen derhen ofte er snørklet og fyldt med ensomme kampe. Det er forfriskende at se et portræt, som ikke forsøger at sammensmelte et langt levet liv til to timer, der hurtigt forsvinder henover skærmen.

Filmen bliver også en slags tidslomme og giver et virkelig fint indblik i en tid, hvor det at være kvinde sjældent var forbundet med det at have en stemme.

Unge Astrid formår at skabe et mangefacetteret og komplekst portræt af kvinden, hvis historier i årtier har spillet så vigtig en rolle for børn over hele kloden. Astrid Lindgrens ungdom var ikke en leg, men hun formåede at forvandle sine oplevelser til et sprudlende og overraskende univers, hvor vigtigheden i at have viljestyrke altid fik en plads. Filmen er en hyldest til Lindgrens inspirerende forfatterskab, hendes opgør med samtidens normer og hendes insisteren på at børnelitteraturen skal behandles med stor respekt, omtanke og kærlighed.