Beyoncés feministiske revolution

På lørdag giver det internationale popikon Beyoncé og hendes mand Jay- Z koncert i København. Deres besøg giver anledning til at se nærmere på nogle af de feministiske højdepunkter i Beyoncés lange og succesrige karriere. Fra hendes sange om seje single ladies og stærke kvinder, som overtager verden, til hendes feministiske essays og musikalske manifestation af feminisme til MTV-Awards i 2014.

Af Jasmin Anton
juni 2018

Megastjernen Beyoncé har en stor fanskare. Flere end 63 mio. brugere synes godt om hendes profil på Facebook, og 115 mio. brugere følger med i hendes liv på Instagram. En vigtig årsag til, at hun er populær blandt sine fans, er, at hendes sange handler om emner, som mange piger og kvinder verden over kan forholde sig til: kønsroller, parforhold, girl-power og kvindelig seksualitet. Beyoncé sætter ord, billede og rytme på, hvordan det er at være kvinde i dag. Og hun gør det på en måde, som mange kan identificere sig med.

Sanger, skuespiller og selverklæret feminist

Beyoncé Giselle Knowles-Carter blev født i 1981 i Houston, Texas, hvor hun voksede op med sine forældre og sin lillesøster Solange. Hun brændte allerede for musik, sang og dans som barn og løftede sløret for sine musikalske evner til adskillige danseopvisninger og talentkonkurrencer. I 1997 blev Beyoncé som blot 16-årig forsanger i Destiny’s Child, der hurtigt blev en populær R&B-gruppe. Siden gruppens opløsning i 2002 er Beyoncé slået igennem som soloartist og skuespiller og har opnået stor international anerkendelse. I løbet af sin lange og succesrige karriere har hun dog ikke kun holdt sig til sang og skuespil. Hun har også flere gange brugt sin stemme til at sætte feministiske problemstillinger på dagsordenen, både i sange, essays og interviews.

Popfeminisme til MTV Awards

Et kendt eksempel på den udtalte feminisme er Beyoncés performance til MTV Music Awards i 2014, hvor hun lod hele verden vide, at hun er feminist ved at lade ordet ”FEMINIST” figurere som store hvide blokbogstaver på den mørkeblå skærm bag hende. Hendes offentlige erklæring skabte heftig debat. Flere feminister kritiserede Beyoncé, blandt andet sangeren Annie Lennox, som ikke mente, at Beyoncé har gjort sig fortjent til titlen som feminist, fordi hun er seksualiseret i sine musikvideoer. Ifølge Lennox indeholder megastjernens twerking ikke noget frigørende potentiale for kvinder. Derimod mener Lennox, at  twerkingen ikke er andet end en seksualiseret dans, som er uforenelig med feminisme. Efter Beyoncés optræden sagde Lennox:

”Listen, twerking is not feminism. It’s not – it’s not liberating, it’s not empowering. It’s a sexual thing that you’re doing on a stage; it doesn’t empower you. That’s my feeling about it.”

Et kendt eksempel på den udtalte feminisme er Beyoncés performance til MTV Music Awards i 2014, hvor hun lod hele verden vide, at hun er feminist ved at lade ordet ”FEMINIST” figurere som store hvide blokbogstaver på den mørkeblå skærm bag hende.

I forbindelse med MTV-performancen reciterede Queen B den feministiske forfatter Chimamanda Ngozi Adichies essay ”We Should All Be Feminists” fra 2014. Selv beundrer Adichie Beyoncé for at bringe feministiske tanker og idéer ud til et stort publikum gennem popmusik, men hun anser samtidig ikke sangerens feminisme for at være fejlfri, fordi megastjernen ofte relaterer sine feministiske synspunkter til mænd. Adichie kritiserer Beyoncé for at lægge stor vægt på mænds betydning for kvinders liv:

”I think men are lovely, but I don’t think that women should relate everything they do to men: did he hurt me, do I forgive him, did he put a ring on my finger? We women are so conditioned to relate everything to men”.

Beyoncé optræder med “Single Ladies (Put a Ring on It)” i O2 Arena i London i 2009 (kilde: Wikipedia)

I Adichies øjne er det problematisk for Beyoncés feministiske dagsorden, at hun ofte synger om, hvad mænd synes om kvinder, fordi det bærer præg af en idé om, at kvinder ikke er tilstrækkelige i sig selv, og at det derfor er nødvendigt at sætte dem i relation til det modsatte køn for at italesætte feministiske problemstillinger.

”Who run the world? Girls!”

For Beyoncé er det at være feminist dog ikke noget nyt, og på samme måde er forbindelsen mellem hende og feminismen heller ikke ny. Tværtimod formulerede Queen B allerede feministiske budskaber i sin musik, før hun offentliggjorde, at hun er feminist. Eksempler på dette er sangene ”Single Ladies” fra 2008, hvor hun hylder kvindelige singler, og ”If I Were A Boy”, også fra 2008, hvor hun problematiserer, at mænd og kvinder er fanget i nogle kønsrollemønstre, som gør, at der ofte er forskel på, hvad kvinder og mænd kan tillade sig at gøre og ikke at gøre:

”If I were a boy
I would turn off my phone
Tell everyone it’s broken
So they’d think that I was sleeping alone”
(Fra “If I Were A Boy”, 2008)

Et tredje eksempel er sangen ”Run the World” fra 2011, som har en særlig feministisk gennemslagskraft, fordi Beyoncé, som titlen antyder, opfordrer kvinder til at overtage verden. I musikvideoen til ”Run the World” mødes kvinder og mænd i en revolutionær magtkamp, som foregår i et kaotisk ørkenlandskab, hvor biler, væltede cykler og vogne kan anes bag det blæsende ørkensand, og kvinder bliver korsfæstet og buret inde. Den kvindelige hær anføres af Beyoncé, som argumenterer for, hvorfor kvinder er bedst kvalificerede til at styre verden. Hun fremhæver kvinders politiske ambitioner for ligestilling, deres succes inden for den akademiske verden og deres evne til at være gode mødre og medarbejdere, men noget hun særligt fokuserer på, er deres finansielle selvstændighed:

”Make your check come at they neck
Disrespect us, no they won’t
Boy, don’t even try to touch this
(…)

This goes out to all my girls
That’s in the club rocking the latest
Who will buy it for themselves
And got more money later”
(Fra “Run the World”, 2011)

Derfor kræver Beyoncé, at kvinder bliver mødt med respekt og anerkendelse, ikke kun på arbejdsmarkedet, men også generelt.

Her peger Beyoncé på en sammenhæng mellem kvinders finansielle selvstændighed og ejerskabet over deres egen krop. Kvinders rettigheder har ændret sig betydeligt i vesten over de sidste hundrede år, fordi kvinder har tilkæmpet sig adgang til arbejdsmarkedet og nu kan forsørge sig selv. De er ikke længere økonomisk afhængige af deres ægtemænd og har derfor ”råd til” selv at bestemme over og eje deres egen krop. Derfor kræver Beyoncé, at kvinder bliver mødt med respekt og anerkendelse, ikke kun på arbejdsmarkedet, men også generelt. I sidste ende sikrer hendes argumentation og kvindernes stærke sammenhold i videoen dem sejren over mændene, hvilket bliver begyndelsen på, at de kan føre deres politiske ambitioner om ligestilling ud i livet.

Beyoncé: feminisme er for alle feminister

Beyoncé iscenesætter ikke kun kvindelig revolution i sin musik. Hun er også gået politisk til værks, blandt andet i sit feministiske essay “Gender Equality is a Myth!”, som blev udgivet i det feministiske magasin “The Shiver Report” i 2014. Her kritiserede hun løngabet mellem kvinder og mænd og opfordrede kvinder til at kræve en løn, som afspejler deres kvalifikationer og ikke deres køn, samtidig med at hun opfordrede mænd til at træde ind i kampen for lige rettigheder:

”But unless women and men both say this is unacceptable, things will not change. Men have to demand that their wives, daughters, mothers, and sisters earn more—commensurate with their qualifications and not their gender.”

Beyoncés feminisme er altså ikke en kvinder-versus-mænd-feminisme. Tværtimod har hun udtalt i et interview med ”The Independent” i 2016, at alle, der går ind for ligestilling, er feminister i hendes øjne uanset køn:

”If you are a man who believes your daughter should have the same opportunities and rights as your son, you’re a feminist”.

Beyoncés feminisme er omdiskuteret blandt fans, der opfatter hende som et feministisk talerør, og feminister, som mener, at hun viser for meget hud og værdsætter mænds mening for meget til at være feminist. Selv holder hun fast i sin selverklærede titel som feminist og fortsætter i sin musik med at opfordre feminister til at kæmpe for ligestilling.

Beyoncé og hendes mand Jay- Z kan opleves i Parken på lørdag d. 23. juni 2018.