Kvinderne overtager verdensherredømmet!

I marts i år udgav det danske forlag Alhambra britiske Naomi Aldermans  internationale bestseller Kraften oversat til dansk af Rebekka Hjelholt Svendsen. I romanen undersøger Alderman, hvordan verden ville se ud, hvis det var kvinder frem for mænd, der besad den fysiske overlegenhed. Det er der kommet et dystopisk fiktivt univers ud af, som får læseren til at vende den ene side efter den anden for at finde ud af, om menneskeheden kan overleve denne omvæltning.

Af Tine Friis Kelstrup
april 2018

Gad vide hvordan det ville føles at være det fysisk overlegne køn? Aldrig at skulle knuge om sine nøgler om aftenen på en øde gade, når man hører hastige skridt bag sig? Aldrig at behøve at slå blikket ned for at undgå at blive antastet eller generet?

I Naomi Aldermans roman Kraften begynder unge kvinder i 13-14-årsalderen at udvikle et langt “bundt af tværstribede muskler hen over pigernes kraveben”. Man vælger at kalde et ’nøgle’, “fordi dets snoede strenge ligner et garnnøgle”. Det giver dem evnen til at give elektriske stød, og dét fører en global revolution med sig, hvor handlede kvinder overvinder deres undertrykkere, og hvor kvinder verden over gør oprør mod det patriarkalske magtsystem. Som en kvinde i Delhi udtrykker det til en journalist: ”Nu får de se (…) at det er dem, der ikke bør gå alene ud om aftenen. Det er dem, der skal være bange.”

De omvendte kønsroller har derfor kun ændret verden således, at det nu er kvinder, der undertrykker mænd frem for omvendt.

”Magten til at gøre ondt er en slags rigdom”

Det lyder jo umiddelbart retfærdigt, at kvinder endelig får muligheden for at forsvare sig mod patriarkatets undertrykkelse, men de omvendte kønsroller betyder desværre ikke, at der er mindre vold i verden af den grund. Den har bare fået omvendt fortegn. I den nyopståede stat Bessapara gælder der for eksempel nu et helt andet sæt regler:

”Det er ikke længere tilladt for mænd at køre bil.
Det er ikke længere tilladt for mænd at eje en virksomhed.
Udenlandske journalister og fotografer skal være ansat af en kvinde.
Det er ikke længere tilladt for mænd at forsamles i grupper på mere end tre, uden at der er en kvinde til stede, heller ikke i hjemmet.
Det er ikke længere tilladt for mænd at stemme – deres mangeårige voldelige og fornedrende styre har vist, at de ikke er egnede til at lede eller regere.”

De omvendte kønsroller har derfor kun ændret verden således, at det nu er kvinder, der undertrykker mænd frem for omvendt.

Naomi Alderman får også den usynlige hverdagsundertrykkelse med i historiens rammefortælling, der består af en e-mailkorrespondance mellem romanens fiktive forfatter, Neil Adam Armon, og Naomi, som i denne korrespondance fungerer som redaktør. Her kan man fornemme Naomis nedladende tilgang til Neil, og dette understreges af, at hun anbefaler ham at udgive sin bog under et kvindenavn, da mandelitteratur bare ikke har den samme brede appel. Det er en glimrende og vigtig detalje, der understreger, hvor lidt verden i virkeligheden har ændret sig efter kvindernes revolution.

Den danske oversættelse leverer, som den jo skal, en spændende dystopisk fortælling om kvindernes overtagelse af verdensherredømmet, uden at man som læser snubler over dårlige løsninger, sjuskede konstruktioner eller sløsede oversætterfejl.

En glimrende oversættelse

Oversætteren af Kraften,  Rebekka Hjelholt Svendsen, formår i et levende og malende sprog at formidle romanen til danske læsere. Teksten udtrykker handling og indhold ganske gnidningsfrit og med et absolut minimum af fejl. Sætningskonstruktionerne emmer ikke af det engelske forlæg, og det er svært at få øje på undersættelser, der oser af denglish.

Med andre ord er det en fornøjelse at læse Kraften på dansk. Den danske oversættelse leverer, som den jo skal, en spændende dystopisk fortælling om kvindernes overtagelse af verdensherredømmet, uden at man som læser snubler over dårlige løsninger, sjuskede konstruktioner eller sløsede oversætterfejl. Den bærer ikke præg af hastværk, og den er da også først udkommet på dansk to år efter originaludgaven.

Kraften leder tankerne hen på adskillige andre værker, der leger med samme tema, og især kan tegneserien Y: The Last Man anbefales herfra.


Omslag: Caroline Asferg Madsen

Naomi Alderman, Kraften
Alhambra, 2018
Oversætter: Rebekka Hjelholt Svendsen
Sider: 369

UDBRUD!s anmeldelse af den engelske version, The Power, kan læses her:

Magt og afmagt i en nær fremtid