Poesi, demonstrationer, musik, debat og fest, fest, fest er nogle af de mange ting, du kan fylde i din kalender i dag, når det endnu engang er tid til at fejre Kvindernes Internationale Kampdag. Vi har samlet et udpluk af de mange arrangementer, der finder sted i København, Aarhus, Odense og Aalborg.
KØBENHAVN//
1. Global feminisme – morgensamling for verdens kvinder
Et panel bestående af redaktør og graverjournalist på Danwatch Louise Voller, leder af EXITmentor Khaterah Parwani og leder af Mellemfolkeligt Samvirkes humanitære arbejde Kirsten Hjørnholm sætter fra morgenstunden fokus på kvinders kamp, feminisme og global kvindesolidaritet.
8.00-9.00
Cafe Mellemrummet/Globalhagen Hostel
Ravnsborggade 11, 2200 København N
Gratis
2. Morgensang, sort kaffe, foredrag og musik
Kom til morgenkaffe på Arbejdermuseet og syng kvindekampsange sammen med Det Kønne Kartel. Morgenen byder desuden på foredrag om de spændinger, der var mellem rødstrømpebevægelsen og arbejderklassens kvinder.
08.30-09.30
Arbejdermuseet
Rømersgade 22, 1362 København
Entre: 40 kr.
3. Feminister på gaden: Nej til sexisme og racisme
Kom med til demo med DEMOS. Musik, sang, oplæg og et højlydt nej til sexisme og racisme.
15.00-16.00
Sankt Hans Torv
4. #DelDinLøn: Løndebat og musik
Hvorfor er løn så tabubelagt i vores samfund? Kan mere lønåbenhed skabe ligeløn? 38 fagforbund inviterer til oplæg, debat og feministisk musik, når de sætter fokus på løn og ulighed på Den Sorte Diamant.
16.00-20.00
Den Sorte Diamant
Søren Kierkegaards Plads 1, 1221 København K
Gratis
5. #MeToo demonstration
Aldrig Din Skyld kalder til #MeToo demonstration og har samlet et stærkt hold af feministiske debattører, som vil holde taler på Højbro Plads.
16.30-18.30
Højbro Plads
6. Feministisk selvforsvar
Som afslutning på kampagnen “Tryghed i nattelivet” inviterer Dansk Kvindesamfund til kursus i feministisk selvforsvar. Kom forbi Kvindernes Bygning og få sparket gang i kampgejsten, og træd ind i det safe-space for kvinder, som feministisk selvforsvar er.
16.30-ca.17.15
Kvindernes Bygning
Niels Hemmingsens Gade 10, 1153 København K
Gratis
7. Udstilling: Kampala Street Fashion – 50 kvindeportrætter fra Ugandas hovedstad
Designer og økonom Marie Visti Hansen har i samarbejde med den ugandiske fotograf Jjumba Martin portrætteret kvinder i Ugandas hovedstad. Kom forbi Rundetårn og hør hende fortælle om arbejdet med billederne.
17.00-19.00
Rundetårn
Købmagergade 25A, 1150 København
Pris: 25 kr.
8. Minority Talks
Kom med til Minority Talks på Københavns Hovedbibliotek, hvor Mino Danmark har samlet et stærkt hold af seje debattører. Aftenen er bygget op af tre debatrunder, som gennem forskellige temaer og tilgange hylder minoritetskvinder i Danmark
17.00-20.00
Københavns Hovedbibliotek
Krystalgade 15, 1172 København K
Gratis
9. Fuck the cistem
Queer og køn, sexarbejde, migration og adoptionspolitik er nogle af de emner, der er på programmet, når Folkets Hus disker op med et stærkt hold af debattører og talere. Smut forbi Kapelvej 44 og vær med til folkekøkken, oplæg, musik og poesi.
17.30-00.00
Kapelvej 44, 2200 København N
Gratis
10. Et feministisk blik på økonomi
Aftenen byder på talere, mad, musik og udgivelse af bogen “Et feministisk blik på økonomi”, når Enhedslisten fejrer 8. Marts på LiteraturHaus.
18.00-21.30
LiteraturHaus
Møllegade 7, 2200 København N
Gratis
11. Fem Eye Festival
Kom med til et brag af en musikfest, når Fem Eye Festival skydes i gang. Programmet er spækket med stjernegode kunstnere. Fem Eye er et nyt dansk initiativ, som ønsker at fremme antallet af kvindelige komponister, sangskrivere og musikere i den danske musikbranche.
18.00-22.00
Bartof Station
Solbjergvej 3, 2000 Frederiksberg
Entre: 60 kr.
12. Koncert med Katja Welner
Indvandrer Kvindecentret byder i dagens anledning også på musik og fejrer kampdagen med gratis mini-koncert. Så smut forbi Send Flere Krydderier og hør seje Katja Welner synge. Dørene åbner kl. 20.00.
20.15
VerdensKulturCentret
Nørre allé 7, 2200 København N
Gratis
13. Efterfest på Lola!
Slut kampdagen af med manér, når Mino Danmark, Stemplet og Sabaah holder mangfoldigheds- og dansefest på Lola. Dj Tanya og Snabel B leverer musikken.
20.00-04.00
Lola Cph
Højbro Plads 3, 1200 København K
Gratis
AARHUS//
1. Kvindernes Internationale kamp- og festdag
Kvindemuseet disker op med en hel dag med workshop, foredrag, debat og musik, ligestillingsoptog gennem Aarhus og aftensmad i Kvindemuseets cafe, når de markerer Kvindernes Internationale Kampdag.
Kvindemuseet
Domkirkepladsen 5, 8000 Aarhus
Entrè hele dagen: 20 kr.
2. Den nye kvinde – Kunstnerisk revolution
Kvindemuseet slår dørene op for La Belle Époques revolutionerende kvindelige kunstnere. Man kan nyde dem i selskab med cand. mag. Anne Valbjørn Odgaard. Arrangementet er en del af Århundredets Festival 2018 og dette års tema er La Belle Époque.
11.00-12.00
Kvindemuseet
Domkirkepladsen 5, 8000 Aarhus
Pris: 100 kr.
3. Særudstilling: Under regnbuen. Danske LGBT-plaketer i 70 år
Dansk Plakatmuseum fejrer 70 års kamp for mangfoldighed og ligestilling ved at udstille plakater og genstande, der fortæller og den danske LGBT-bevægelses farvestrålende historie.
10.00-16.00
Dansk Plakatmuseum
Viborgvej 2, 8000 Aarhus
Pris: 110 kr.
ODENSE//
1. Filmvisning: Film om & af kvinder
Studenterhus Odense viser kortfilm fra Danmark, Sverige, Irland og Columbia om stærke kvinder på kvindernes internationale kampdag i år. Er man vild med feministisk filmteori, er det bare om at få pudset teaterkikkerten og komme af sted!
17.30-19.30
Studenterhus Odense
Amfipladsen 6, 5000 Odense
Gratis
2. Oplæg og debat i kulturmaskinen
LO Fyn, AOF Odense & Nordfyn og Dansk Kvindesamfund Odense inviterer til debat med udgangspunkt i ligestilling i relation til #metoo. Der vil blandt andet være oplæg og heteronormativitet og kvinders vilkår på det danske arbejdsmarked.
18.00-21.00
Kulturmaskinen Odense
Farvergården 7, 5000 Odense
Gratis
AALBORG//
1. Kvinder i alle aldre og farver fejrer kvindernes kampdag
Trekanten byder på mad, oplæg og teater, når kvinder i Aalborg traditionen tro fejrer kvindernes internationale kampdag. I år fortæller Fadime Turan om integration, og andre kvinder fortæller om deres kampe og om at blive stærkere.
17.00-21.00
Trekanten Bibliotek & kulturhus
Sebbersundvej 2a, 9220 Aalborg
Pris: 50 kr.
2. Digital vold
Amnesty International AAU – AIAAU sætter i år fokus på, at hver femte danske kvinde har været udsat for digital vold eller chikane. De inviterer på kage og information om digital vold, og hvordan man kan beskytte sig mod den.
11.00-14.00
Aalborg Universitet
Kroghstræde 3, 9220 Aalborg Øst
3. 8. marts i Socialisternes Hus
Det skal handle om ligeløn og fagbevægelserne, når Socialisternes Hus inviterer på mad, sang og debat. I år er det Jytte Wester fra Dansk Sygeplejeråd, der kommer og fortæller om overenskomstforhandlinger, fagbevægelsen, ligestilling og ligeløn.
18.00-21.00
Socialisternes Hus
Søndergade 12, 9000 Aalborg