Idealist, pacifist og kvinderetsforkæmper

Trods sin tilbageholdende natur var Henni Forchhammer en idealistisk ildsjæl, der brændte for kvindesagen og kvinders valgret. Hun var i mange år formand for Danske Kvinders Nationalråd og en af vicepræsidenterne i International Council for Women. Hun var den første kvinde, som talte i den danske Rigsdag, og den første kvinde, der fik indflydelse på dansk udenrigspolitik i kraft af sin rolle som delegeret for Folkeforbundet.

Af Tine Friis Kelstrup
Illustration af Christine Reinwald

marts, 2018

Henriette Forchhammer (1863-1955), bedre kendt som Henni Forchhammer, voksede op i en stor søskendeflok i privilegerede rammer. Hendes far var rektor på Herlufsholm Kostskole, og hun blev opdraget i et intellektuelt stimulerende miljø og kom da også selv til at arbejde som sproglærer.

Da Henni Forchhammers far trak sig tilbage fra sin stilling som rektor i 1892 og flyttede til København, flyttede hun med. I København fattede Henni Forchhammer interesse for kvindebevægelsen, og da Danske Kvinders Nationalråd blev dannet i 1899, blev hun for alvor en frontfigur for bevægelsen.

Den konfliktsky formand

Forchhammer var lidt konfliktsky og meget tilbageholdende, men det måtte hun overvinde i 1899, da hun deltog i en international kongres i London afholdt af International Council of Women. Her agerede hun stedfortræder for Danske Kvinders Nationalråds formand, Ida Falbe-Hansen, og holdt en improviseret tale. Hun havde lært sig engelsk og tysk og kunne desuden italiensk, så hun sprang let hen over sprogbarriererne. Hun kom senere til at holde taler i en lang række sammenhænge, og det var altid en kamp for hende at skulle indtage rampelyset.

Henni Forchhammer var formand for Danske Kvinders Nationalråd fra 1900 til 1904 og igen fra 1913 til 1931. Danske Kvinders Nationalråd fungerede som en paraplyorganisation, og Henni Forchhammers opgave bestod i at holde sammen på de danske kvindesagsforeninger nationalt, og via International Council for Women styrkede hun samarbejdet med foreninger og organisationer internationalt. Med hende som formand voksede Danske Kvinders Nationalråds medlemstal eksplosivt.

Kvinders valgret

Forchhammer var den første kvinde, der talte i Rigsdagen. Da kvinderne fik valgret i 1915, var hun ordfører for kvindetoget den 5. juni, og det var hende, der holdt talen om  kvinders nyerhvervede demokratiske rettigheder fra Rigsdagens talerstol.

Efter at valgretten var vundet i 1915, tog Danske Kvinders Nationalråd fat på de øvrige kvindeproblematikker, hvilket det ikke skortede på på det tidspunkt. Det drejede sig især om gifte kvinders statsborgerret og erhvervsrettigheder og forbedrede vilkår for mødre og børn.

Internationalt arbejde

Fra 1914 til 1930 engagerede Forchhammer sig også internationalt som en af vicepræsidenterne i International Council for Women, og hun gik med ildhu ind i kampen for at skabe fred i verden.  I 1920 kom Folkeforbundet til verden, og Forchhammer blev samme år udnævnt som teknisk delegeret vedrørende kvindespørgsmål. Hun var én af bare tre kvindelige deltagere i Folkeforbundets delegeretforsamling i Genève, og det vakte opsigt, at den lille håndfuld kvinder var blevet officielle regeringsdelegerede, hvilket var noget nær uhørt dengang. De skulle sammen med mændene sikre fred i verden og fremme det internationale samarbejde mellem verdenskrigene.

Forchhammer brændte især for problemet med handlede kvinder og børn, derunder den hvide slavehandel og deporterede kvinder under verdenskrigen. I Folkeforbundet blev hun ordfører for det udvalg, der beskæftigede sig med emnet, og hun blev dermed også den første kvinde, der talte i Folkeforbundets plenarforsamling i 1920. Hun var desuden med til at stille krav om en decideret ligestillingskonvention i 1935, hvilket satte ligestilling på den internationale politiske dagsorden.

Ligestillingspioneren Henni Forchhammer

Bodil Begtrup afløste Henni Forchhammer som delegeret i Genève i 1938, men Forchhammer var blevet et kendt ansigt i både national og international sammenhæng. Hun blev udnævnt som ærespræsident i både International Council for Women og i Danske Kvinders Nationalråd, og i 1932 modtog hun Fortjenstmedaljen i guld.

Efter at hun trak sig tilbage fra Folkeforbundet syslede hun stadig med blandt andet Den Danske Nationalkomité til Bekæmpelse af Handel med Kvinder og Børn, og hun var med til at stifte Red Barnet i 1945.

Henni Forchhammer døde i 1955, men inden da havde hun nået at spare så mange penge sammen, at hun kunne oprette et rejselegat til kvinder, der i udlandet ønskede at studere fredsarbejde, samfundsforhold eller skolevæsen.