Nyt pust til moderskabslitteraturen

Tidligere i år udgav Forlaget Uro digtsamlingen ”Æg”. Det er en bog om moderskab, kropsidealer og kvindelighed, der samtidig leverer et alternativt bud på skabelsesberetningen. Og så handler den selvfølgelig om æg, æg, æg. UDBRUD! har interviewet forfatteren Shekufe Tadayoni Heiberg og haft en snak om digtsamlingens tematikker, samt hvordan man gennem poesi kan være med til at nedbryde tabuer og sætte ord på det usagte.

Af Isa Marie Romby
December 2017

At sidde med ”Æg” i skødet er på mange måder en tilfredsstillende oplevelse. Bogens format er atypisk, ligeså er skriftstørrelsen. Forsiden suger blikket fast og sætter gang i snirklede tankemønstre. Det samme gør digtene, som er forskellige i form og facon, og som breder sig ud over bogens 213 sider. Moderskab, kvindekroppen og tid er gennemgående temaer. Digtene kan opleves som en rejse frem og tilbage, ud og ind, men mellem hvad og til hvad er op til den enkelte læser at fornemme og føle. Tiden med dens uforklarlighed og uhåndgribelighed manifesterer sig i skriften, og ifølge Shekufe er det det cirkulære verdensbillede, der er centralt i selve fortællingen og i digtsamlingen.

Foto: Shekufe Tadayoni Heiberg

Poetisk kropsaktivisme

Et afsnit i bogen, som jeg var særlig vild med, var ”Måne & æg – drama i et akt”. En dialog mellem månen og et æg, der fremhæver de komplekser, vi hver især har, og hvordan vi kan have en tendens til at glorificere andres liv og udseende, men have svært ved at se kvaliteterne i og ved os selv.

Denne dialog er et af mange eksempler på, hvordan ”Æg” indskriver sig i den nuværende tendens til at bryde med låste forventninger til kvinders udseende og krop. Gennem digtningen og poesien vil Shekufe netop udfordre det sprog, der er med til at forme kvinders forventninger til deres udseende. Hun ser nemlig en klar forbindelse mellem kvinders lave selvværd og patriarkatet.

”Jeg ser det sådan, at det sprog, vi bruger om os selv, er formet af kapitalismen og patriarkatet. Det er det sprog, der fortæller, at der altid er plads til forbedring, både hvad angår vores udseende og vores præstationer. Vi kan for eksempel løse problemet med strækmærker på utallige måder. Vi kan købe cremer, få udført laserbehandlinger eller købe en badedragt, der dækker dem. Men vi kan ikke sætte spørgsmålstegn ved, om strækmærker er et problem eller ej,” forklarer Shekufe Tadayoni Heiberg.

Og at vi forføres til at tro, at det er for vores egen skyld, vi skal ændre vores udseende, er netop essensen af problemet. “De problemer, vi får hjælp til at løse, er ikke vores egne, men skabt af dem, der ved, at vores dårlige selvværd er guld værd. Det er derfor, jeg mener, at vi mangler et modsprog. Et sprog, der taler vores kroppe og præstationer op til et punkt, hvor de er tilstrækkelige, som de er,” uddyber hun.

Digtene rummer en rå ærlighed vedrørende kvindekroppens mange påståede afvigelser fra det såkaldt ”perfekte”. De beskriver kvindekroppen som den er, ikke som vi forføres til at tro, at den skal eller bør være.

Og et modsprog er der da bestemt også at finde i Shekufes digtsamling. Digtene rummer en rå ærlighed vedrørende kvindekroppens mange påståede afvigelser fra det såkaldt ”perfekte”. De beskriver kvindekroppen som den er, ikke som vi forføres til at tro, at den skal eller bør være. Gennem sproget frembringer Shekufe kvindekroppe i forskellige former og størrelser, som bærer spor af det levede liv og af det, der følger med at have en kvindekrop.

Foto: Shekufe Tadayoni Heiberg

Hun skriver om strækmærker, fordi hun mener vi skal være stolte af dem – eksempelvis kan de være tegn på en krop, der har båret børn, født dem og ammet dem. Hun mener vi skal lære at være stolte af alle de forskellige mærker, som et strabadserende liv sætter på vores kroppe.

“Jeg synes, vi skal øve os i at rose hinandens tegn på aldring og slid, så det levede liv, den erfarne krop, stiger i hierarkierne. At være ung og smuk er forgængeligt for alle, så jeg ser ingen grund til at sætte det så højt. At være erfaren derimod er en gave til hele samfundet, hvis blot den værdsættes og bruges aktivt,” forklarer Shekufe .

Moderskab og sprog

Moderskab er netop et af de temaer i digtsamlingen, der fylder mest, og som Shekufe i sin poesi behandler fra flere vinkler og facetter. Men hvorfor er netop moderskabet et vigtigt tema at tage op?

Shekufe mener, at det er en helt grundlæggende del af at være kvinde. Uanset om man har fået børn eller ej eller slet ikke har planer om at få dem, så mener hun, at man som kvinde bliver betragtet som en kommende mor fra en meget ung alder.

“Man bliver stimuleret til at vise omsorg for sine dukker, og senere bliver man ofte omsorgsgiver i andre relationer blandt familie og venner. Man er derfor mor, længe før man bliver mor, og derfor er det et grundlæggende vilkår. Og så er det min oplevelse, at der findes helt ufatteligt lidt skønlitteratur, der behandler moderskabet indgående, giver det sprog og plads i verden. Det misforhold vil jeg gerne være med til at rette op på,” forklarer Shekufe.

Digtsamlingen er dermed udsprunget fra et eget behov og en egen søgen hos forfatteren. Shekufe forklarer videre, at hun under sine to første graviditeter læste al den skønlitteratur om moderskab, hun kunne få fingrene i. Men da hun var sulten efter mere, besluttede hun sig for at skrive den bog, hun manglede. Og ud af det kom ”Æg”.

“Jeg har forsøgt, så godt jeg kunne, at omsætte mine oplevelser til sprog, mens de stod på,” fortæller Shekufe.

”Da jeg blev gravid med mit tredje barn, besluttede jeg mig for at skrive denne bog. Jeg har skrevet, mens jeg bar mit barn i maven, under veerne, efter fødslen, og da jeg skulle lære at leve med barnet som et eget væsen uden for min krop. Jeg har forsøgt, så godt jeg kunne, at omsætte mine oplevelser til sprog, mens de stod på,” fortæller hun.

Selvom man hverken har været gravid eller fået et barn, kan digtene alligevel være relevante at læse. Dette skyldes Shekufes evne til – med ofte simple, sproglige konstruktioner – at beskrive dybtliggende følelser og kropslige fornemmelser. Har man selv oplevet at blive mor, kunne jeg derfor forestille mig, at digtene i endnu højere grad taler til noget dybt og noget, der er tæt på hjertet.

Dialog og fællesskab

Ved begyndelsen til hvert af digtsamlingens afsnit, citeres den amerikanske forfatter Gertrude Stein, som har en ganske særlig betydning for Shekufe, og som er hendes litterære forbillede.

”Hun er nysgerrig på ordenes muligheder for at beskrive vores verden. Hun har lært mig at bestræbe mig på at møde verden påny hver gang, for ellers kan nyt sprog og nye måder at erkende på ikke opstå,” forklarer hun.

Og med ”Æg” bruger Shekufe netop sproget og sprogets muligheder til at sætte nye ord på verden og udforske kvindelighed og moderskab på en anderledes måde, end vi normalt ser. Ifølge Shekufe kan et for fattigt sprog være med til at give et forvrænget billede af, hvad det vil sige, at kroppen gennemgår massive forandringer i forbindelse med både graviditet og fødsel.

”Ikke at tale om fødslen og det nybagte moderskab, som alt det det kan være, minder mig om at holde menstruationen hemmelig for unge piger og lade dem få et chok, den dag de opdager blod i trusserne. Hvor mange ikke-mødre ved for eksempel at mælken sprøjter ukontrolleret ud af brysterne som springvand, når man er begyndt at amme. Ikke mange, vel? For vi taler ikke om det. Og derfor kan det føles ret så fremmedgørende, når ens krop begynder at opføre sig sådan,” uddyber hun.

Netop ved at bruge sproget, til at italesætte det, der ofte gemmes væk i stilhed eller forbliver usagt, eller dét, der er omkranset af tabuer, håber Shekufe, at fællesskaber kan opstå.

Og med ”Æg” bruger Shekufe netop sproget og sprogets muligheder til at sætte nye ord på verden og udforske kvindelighed og moderskab på en anderledes måde, end vi normalt ser. Ifølge Shekufe kan et for fattigt sprog være med til at give et forvrænget billede af, hvad det vil sige, at kroppen gennemgår massive forandringer i forbindelse med både graviditet og fødsel.

”Jeg håber, digtene er relaterbare og kan give læseren følelsen af at blive sprogligt opløftet og derfor bedre i stand til at stå fast i det kvindelige. Dybest set håber jeg på en masse nye fællesskaber, hvor vi kan være der for hinanden og tale åbent om vores oplevelser i stedet for at pakke dem væk, som jeg oplever det er tilfældet i dag,” siger hun.

Med digtene i “Æg” leverer Shekufe en indgang til følelser og oplevelser, som både kan være svære at italesætte og som i nogle tilfælde er belagt med tabu. Digtsamlingen er dermed en velkommen tilføjelse til tidens kropsaktivistiske litteratur og strømninger, og en lille hjælpende hånd til at sætte form og ord på noget af det, vi kan have tendens til at gemme væk.

”Æg” af Shekufe Tadayoni Heiberg
Forlaget Uro, 2017
213 sider

Læs også:

Sandhedens streg om det hellige moderskab