Historiens litterære hekse

Her på UDBRUD! elsker vi litteratur, og vi elsker bøger, der fremhæver vigtige, stærke og særlige kvinder, som har været med til at forme historien og samfundet. I ”Literary Witches” giver Taisia Kitaiskaia en poetisk og smuk præsentation af 30 kvindelige forfattere fra hele verden. Med magiske illustrationer af Katy Horan giver bogen læseren lyst til at kaste sig over hvert eneste forfatterskab og lade sig opsluge af ord, verdener og universer skabt af de portrætterede kvinder.

Af Isa Marie Romby
December 2017

Gennem kulturhistorien har der været en tendens til at glemme, overse eller aktivt ignorere kvindelige forfattere og deres værker. Umiddelbart kan man tænke, at denne tendens hører fortiden til, men ser man på den danske litteraturkanon fra 2004, vil man hurtigt opdage, at der kun er ganske få kvindelige forfattere repræsenteret. Ser man på de tre lister, Den obligatoriske fælleskanon, Den vejledende folkeskolekanon og Den vejledende gymnasiekanon, kan man fejlagtigt få et indtryk af, at der igennem tiden kun har været ganske få talentfulde kvindelige forfattere. En sådan opfattelse kunne ikke være længere fra sandheden, og med ”Litterary Witches” bliver vi præsenteret for forfattere fra hele verden, som er blevet overset eller glemt, eller som ikke har fået den anerkendelse, de fortjener.

Farlige hekse, farlige kvinder

Karen Blixen er en af de få kvinder, der har fået en plads i den danske litteraturkanon. Hendes litterære talent har dog været anerkendt længe før udarbejdelsen af kanonen, og i løbet af 1950erne blev hun flere gange indstillet til Nobels Litteraturpris. Hun havde igennem sit forfatterskab ofte blik for kvinders rolle i samfundet, og i ”Daguerreotypier” fra 1951 skriver hun: ”Men der var en Kvinde, som længe inden Ordet ”Kvindeemancipation” blev brugt, eksisterede uafhængigt af Manden og havde sit Tyngdepunkt i sig selv. Det var Heksen. Heksen har spillet en større eller mindre Rolle i forskellige Tidsaldre, men hun er aldrig ganske forsvundet ud af Tilværelsen. Man må tro, at Sagen for de fleste Mænd står således, at en Kvinde, som kan undvære Manden, givetvis også kan undvære Gud, eller at en Kvinde, som ikke vil besiddes af Manden, ufravigeligt må være besat af Djævelen.”

Taisia Kitaiskaias sammenligning af de kvindelige forfattere med hekse er interessant, fordi den netop fanger den skepsis og angst, der gennem tiden har omgærdet kvindelige forfattere.

Der er ingen tvivl om, at hekse gennem historien er blevet set på med frygt. Taisia Kitaiskaias sammenligning af de kvindelige forfattere med hekse er interessant, fordi den netop fanger den skepsis og angst, der gennem tiden har omgærdet kvindelige forfattere. For hvorfor mon mænd har haft så travlt med at forhindre, at kvinder udgav poesi og litteratur? Hvorfor mon Karen Blixen og andre kvindelige forfattere skrev under pseudonym? Hvorfor mon det vakte ramaskrig, da Brontë-søstrene afslørede, at det var kvinder, der stod bag de populære værker? Fordi det var med til at udfordre tanken om kvinden som krop og manden som intellekt. Fordi anerkendelsen af kvinders litterære evner essentielt rykkede ved stereotype forestillinger om de to køn. I forordet til ”Literary Witches” skriver Pam Grossman: ”Certainly female writers have much in common with witches: women who create things other than children are still considered dangerous by many. They are marginalized, trivialized, or totally ignored.”

Ifølge Kitaiskaia er alle kunstnere magiske. Hekse og kvindelige forfattere dvæler i kreativiteten, mysterier og fantasien. At skrive er en form for magi. De kvinder, hun portrætterer i bogen, har ikke været bange for at udforske de mørke sider af deres sind og skrive om deres inderste dæmoner. De har ikke været bange for at fremstille de sider af samfundet, som er problematiske, undertrykkende eller onde.

Poetiske portrætter

Kitaiskaia har portrætteret 30 kvindelige forfattere. Nogle er kendte (og anerkendte) som for eksempel Virginia Woolf, Emily Brontë og Toni Morrison, mens andre er mindre kendte eller oversete, som for eksempel Eileen Chang eller Zora Neale Hurston. Kitaiskaia anbefaler hvilke værker, man bør læse, og giver i nogle tilfælde bud på gode biografier, hvis man vil vide mere om den specifikke forfatter. Hun bruger forskellige overskrifter, så man som læser får en fornemmelse af, hvilken type værk det drejer sig om, for eksempel Violent, Thought-Provoking Stories, Novel of Brutal Love eller Delightfully Wicked Novel.

Kitaiskaias skrivestil er poetisk og smuk. Hun har tydeligvis læst grundigt op på hver eneste forfatter og har derefter ladet sin egen stemme og skrivestil tolke kvindernes liv, forfatterskab og skæbne.

Feministisk stamtræ

Under læsningen fik jeg lyst til at kaste mig over hvert eneste forfatterskab, fordi Kitaiskaia giver små hints til plots, temaer og handlinger. Man finder inspiration til mange læseaftener, samtidig med at det visuelle tilfredsstiller ens blik og fylder fantasien med magiske historier.

Pam Grossman sammenligner ”Literary Witches” med et feministisk stamtræ, med knortede rødder, frugter på grenene og ord som blade. Og med det billede, indkpapsler hun bogen perfekt. ”Literary Witches” er en indgang til litteraturhistorien, som vi alle burde klatre ind ad. Det er et stamtræ med grene, der kan bære vores fulde vægt, og en stamme med dybe rødder, som ikke lader sig rive op af vinden.

“Literary Witches – A Celebration of Magical Women Writers”
Af Taisia Kitaiskaia, illustrationer af Katy Horan
Seal Press, 2017
128 sider

Læs også:

Rebelske kvinder i inspirerende eventyr