Rebel i tanke og handling

Den tyske feminist og aktivist Anita Augspurg gik imod det 19. århundredes kassetænkning og sociale konventioner og valgte gennem hele livet at gå sine egne veje. Dette ses særligt i hendes karrierevalg, hvor hun, i en tid hvor kvinder helst skulle være passive husmødre, valgte at blive skuespiller for senere at åbne sit eget fotostudie.

Af Isa Marie Romby
Illustration af Christine Reinwald

December 2017

Anita Augspurg blev født d. 22. september 1857 i den lille tyske by Verden og voksede op i en familie, hvor kærlighed og liberal filosofi var i fokus. På det tidspunkt havde kvinder begrænsede muligheder, og uddannelse, arbejde og karriere var for mange kvinder ikke hverken tilladt eller realistisk. I protest mod dette engagerede Augspurg sig i arbejdet for kvinders rettigheder og lige muligheder i samfundet. Hun begyndte at skrive for avisen Die Frauenbewegung (Kvindebevægelsen), hvor hun opponerede mod hæmmende sociale konstruktioner, og hun beskrev blandt andet ægteskabet som værende en form for lovliggjort prostitution.

I 1886 deltog hun i Den Internationale Kvindekonference i Berlin, hvor hun mødte Lida Gustava Heymann, som skulle blive hendes livspartner. Heymann var feminist, og sammen med hende blev Augspurg mere og mere engageret i kvindebevægelsen. Hun besluttede at læse jura på universitetet, men da det i slutningen af det 19.århundrede ikke var tilladt for tyske kvinder at tage en universitetsuddannelse, flyttede Augspurg til Schweiz for at studere. Hun blev Tysklands første kvindelige advokat, og efter at have modtaget sit eksamensbevis, arbejdede hun intensivt for kvinders rettigheder, særligt valgretten. I 1902 grundlagde Augspurg og Heymann Deutscher Verein für Frauenstimmrecht (den tyske association for kvinders stemmeret), som blev Tysklands første suffragetteorganisation. Det blev startskuddet til den radikale sektion af den tyske kvindebevægelse, som gennem massive kampagner og offentlige begivenheder arbejdede for at sikre kvinders stemmeret.

I 1915 rejste Augspurg til Haag i Holland for at deltage i Den Internationale Kvindekongres, som blev afholdt som en reaktion på eskalationen af Første Verdenskrig. På trods af rejsevanskeligheder deltog 1300 kvinder fra hele Europa i kongressen, og man diskuterede her mulighederne for at stoppe krigen og forsøgte samtidig at udstikke retningslinjer for, hvordan man kunne forebygge fremtidige krige. Kongressen resulterede i oprettelsen af kvinderettigheds- og fredsorganisationen the Women’s International League for Peace of Freedom, hvis arbejde Augspurg engagerede sig i.

Det pacifistiske element blev en del af Augspurg arbejde fremadrettet og allerede i midten af 1920’erne protesterede Augspurg og Heymann mod de nationalsocialistiske strømninger i det tyske samfund. Augspurg var overbevist om, at kvinder var nøglepersoner i forebyggelsen af undertrykkelse, vold og krig, og hun arbejdede derfor for at engagere kvinder i fredssagen. Hun døde i Zürich i 1943 og selvom hun var en afgørende person for den tyske kvindebevægelse er hun også et eksempel på en af de kvinder, der er blevet glemt og overset af historien. Augspurgs stædige kamp for kvinders rettigheder, for en verden domineret af fred og lighed samt hendes evne til at bryde med sociale normer, fortjener stadig anerkendelse og bør ikke glemmes.