Feministen Margaret Atwood

Margaret Atwoods navn kom på alles læber, da HBO-serien ”A Handmaid’s Tale” fik premiere tidligere i år. Den bygger på den dystopiske roman af samme navn (på dansk: ”Tjenerindens fortælling”), som blev udgivet i 1985. Den indskriver sig i et 40 år langt forfatterskab, der i høj grad har beskæftiget sig med kvindelige figurer, der bliver undertrykt af et mandsdomineret samfund, og den sociale undertrykkelse, kvinder oplever under patriarkalske strukturer og ideologier.

Tekst af Tine Friis Kelstrup
Illustration af Christine Reinwald
november 2017

Margaret Atwood blev født i 1939 i Canada, og hun er måske bedst kendt som romanforfatter, men hun er også digter, anmelder, essayist, opfinder og miljøforkæmper. Siden 1965 har hun desuden undervist i engelsk litteratur på en lang række universiteter i Canada og USA. Atwood har som sådan aldrig udmærket sig som en kvindesagsaktivist, men hendes forfatterskab er i overvejende grad blevet tolket feministisk.

I sine kønsbevidste værker beskriver Atwood hovedsageligt, hvad det vil sige at være menneske. Hendes hovedpersoner er oftest kvinder, men hun beskriver dem som mennesker med alle de fejl og mangler, det indebærer. Hun arbejder med et tykt lag af ironi og til tider sarkasme, som hun retter mod enhver. Atwood henvender sig til den eftertænksomme feminist, der ikke er så hovmodig at tro, at kvinder er mænd moralsk overlegne.

Den feministiske roman

I en artikel i New York Times fra marts i år om tv-serien ”A Handmaid’s Tale” besvarer Atwood selv spørgsmålet om, hvorvidt hun mener, at romanen er feministisk:

”Hvis man dermed mener et ideologisk område, hvor alle kvinder er engle og/eller så offergjorte, at de er ude af stand til at træffe moralske valg, så nej. Hvis man mener en roman, hvori kvinder er mennesker – med forskelligartede personligheder og adfærdsmønstre – og de også er interessante og vigtige, og det, de oplever, er afgørende for romanens tema, struktur og handling, så ja. Set i det lys er mange romaner ’feministiske’.”

Ifølge Atwood er denne feministiske fremstilling af kvinder afgørende, fordi kvinder i den virkelige verden er interessante og vigtige. Kvinder bliver muligvis undertrykt af patriarkalske strukturer, men det betyder ikke, at de udelukkende er ofre for et ondsindet diktatur. Kvinder er mangefacetterede, og i ”A Handmaid’s Tale” ses det da også tydeligt, at de kvindelige figurer er både undertrykte og undertrykkere.

Kvinder er med andre ord ikke bare ”det andet køn”. De er komplekse individuelle mennesker med sammensatte følelsesliv og indviklede oplevelser og opfattelser af livet og verden.

Læs også anmeldelse af serien.


Hvad er feminisme?

Ifølge Atwood er begrebet feminisme blevet så udvandet, at det i dag kan betyde utrolig mange forskellige ting. Det forklarede hun i et interview med Emma Watson i Entertainment Weekly:

”Vi må forstå, at det er blevet et af de der generelle termer, som kan betyde en masse forskellige ting, så jeg plejer at sige: ’Fortæl mig, hvad du mener med det ord, og så kan vi tale om det.’ Hvis folk ikke kan fortælle mig, hvad de mener, så forstår de ikke rigtig, hvad de taler om. Mener vi juridisk ligestilling? Mener vi, at kvinder er bedre end mænd? Mener vi, at man burde skubbe alle mænd ud over en klippekant? Hvad mener vi? Fordi de ord kan betyde samtlige af de ting.”

Margaret Atwood mener, at feminisme bør handle om kvinder og mænds ligestilling. Feminisme indebærer ikke, at kvinder altid har ret uanset kontekst, eller at kvinder er bedre end mænd. Hun er selv modvillig til at beskrive sine romaner som feministiske, og hun opfordrer til, at man tænker sig godt om og gør sig klart, hvad man mener med feminisme, før man begynder at udtale sig om det.

Margaret Atwood er ikke det, man ville kalde en mainstream-feminist, og hun køber ikke uovervejet en given tids hippe feministiske idéer og begreber. Hun insisterer på en kritisk og velovervejet tilgang til feminismen, hvilket kan være  yderst relevant for de moderne feministiske dogmer, der risikerer at dele feminister op i ‘rigtige’ og ‘forkerte’ feminister.

Måske beskriver følgende citat fra hendes roman Cat’s Eye fra 1988 udmærket hendes holdning til feminisme:

“I avoid gatherings of these women, walking as I do in fear of being sanctified, or else burned at the stake. I think they are talking about me, behind my back. They make me more nervous than ever, because they have a certain way they want me to be, and I am not that way. They want to improve me. At times I feel defiant: what right have they to tell me what to think? I am not Woman, and I’m damned if I’ll be shoved into it. Bitch, I think silently. Don’t boss me around.”

Margaret Atwood bor i dag i Toronto med forfatteren Graeme Gibson.

Alle citater er oversat af undertegnede. De originale citater kan findes ved at følge linkene.