Nobels kvinder: Fysik, kemi, medicin og fysiologi

I 1895 underskrev svenske Alfred Nobel sit testamente og donerede størstedelen af sin formue til uddelingen af en række prestigefyldte priser, nemlig Nobelpriserne. Nobelprisen blev første gang uddelt i 1901, og siden da har 892 enkeltpersoner og 24 organisationer modtaget en Nobelpris inden for en af seks kategorier. Af dem har 48 været kvinder. UDBRUD! ser i tredje del af denne miniartikelserie nærmere på de kvinder, der har modtaget en Nobelpris i enten fysik, kemi, medicin eller fysiologi.

Af Isa Marie Romby
oktober 2017

Nobelprisen i fysik: to kvinder

I slutningen af det 19. århundrede blev fysik af mange anset for at være den vigtigste videnskab. Den første pris, Alfred Nobel fremlagde i sit testamente, var prisen, der skulle gå til den person, som havde lavet den vigtigste opdagelse eller den vigtigste opfindelse inden for fysik-feltet, så muligvis har han også ment, at fysik var creme de la creme indenfor videnskab. Siden 1901 har 207 mennesker fået en Nobelpris i fysik. Det er den kategori, hvor kvinderne er allerdårligst repræsenteret, for den er nemlig kun gået til to kvinder.

1903: Marie Curie

foto: Wikimedia Commons

Marie Curie blev født i Polen i 1867. Kvinder måtte på det tidspunkt ikke læse på universiteterne i Polen, og sammen med sin søster flyttede Curie derfor til Frankrig for at studere på universitetet i Sorbonne. Curie forskede i magnetisme og opdagede, at nogle mineraler er radioaktive. I 1903 vandt hun sin første Nobelpris, hvor hun sammen med sin mand blev anerkendt for deres forskning og opdagelsen af de to stoffer polonium og radium.

1963: Maria Goeppert-Mayer

foto: Wikimedia Commons

Der har været langt imellem de kvindelige prismodtagere i fysik, og først i 1963 vandt tysk-fødte Maria Goeppert-Mayer sammen med Hans Jensen Nobelprisen i fysik for opdagelser omhandlende strukturer på nuklearskaller. Goeppert-Mayer blev født i 1906 i Polen og fik sin ph.d. fra universitetet i Göttingen i 1930. Sammen med sin mand migrerede Goeppert-Mayer til USA, hvor hun på trods af sine kompetencer ikke kunne arbejde på samme universitet som sin mand. I stedet var hun tilknyttet en række forskellige universiteter og arbejdede blandt andet på USA’s atombombeprojekt under Anden Verdenskrig.

 

Nobelprisen i kemi: fire kvinder

Alfred Nobel var selv kemiker og ingeniør, og derfor testamenterede han en pris til den person, der har lavet de vigtigste kemiske opdagelser eller forbedringer. 178 mennesker har, siden prisen blev uddelt første gang i 1901, fået en Nobelpris i kemi. Her har kvinderne heller ikke fået særlig meget anerkendelse gennem tiden, og kun fire kvinder har fået tildelt den prestigefyldte pris. Til gengæld dukker Marie Curie også op på denne liste, og hun er en af de fire personer, der har vundet to Nobelpriser.

1911: Marie Curie

Marie Curie modtog endnu engang en Nobelpris i 1911. Hun fortsatte med at forske i radioaktivitet og radium, og hendes resultater har haft stor betydning for videnskaben.

1935: Iréne Joliot-Curie

foto: Wikimedia Commons

Marie Curies datter, Irene Joliot-Curie, blev i 1935 tildelt Nobelprisen i kemi sammen med sin mand, Frédéric Joliot. Udover at lave banebrydende forskning indenfor både naturlig og kunstig radioaktivitet, var parret politisk aktive og åbne modstandere af fascisme og nazisme.

1964: Dorothy Crowfoot Hodgkins

I 1964 fik Dorothy Crowfoot Hodgkins Nobelprisen i kemi for sine vigtige opdagelser indenfor molekylærbiologi. Hodgkins blev født i Egypten i 1910, og selvom hun tog en uddannelse på Oxford University i England og fik fabelagtige karakterer, gjorde hendes køn det besværligt at finde arbejde. Heldigvis var Hodgkins stædig og formåede at finde måder at udføre sin forskning.

2009: Ada E. Yonath

foto: Wikimedia Commons

Sidste gang, en kvinde fik Nobelprisen i kemi, var i 2009, hvor israelske Ada E. Yonath blev anerkendt for sit arbejde indenfor proteinmolekyleteori. Hendes og andre forskeres kortlægning af ribosomer har været afgørende for produktionen af antibiotika.

 

Nobelprisen i fysiologi eller medicin: 12 kvinder

Alfred Nobel interesserede sig meget for medicin og for den menneskelige fysiologi, og derfor gik en del af hans testamente til en pris til den person, der foretog den vigtigste opdagelse indenfor feltet medicin eller fysiologi. Nobelprisen i medicin eller fysiologi bliver ligesom priserne i kemi og fysik ofte delt mellem flere prismodtagere, og siden 1901 har 207 mennesker fået Nobelprisen for deres arbejde. 12 kvinder dukker op på listen, og her er den geografiske diversitet ikke så stor, som den for eksempel er i forbindelse med freds- eller litteraturprisen.

1947: Gerty Theresa Cori

Gerty og Carl Cori. foto: Wikimedia Commons

Gerty Theresa Cori blev født i Prag i 1896, og selvom hun mødte mange udfordringer, studerede hun alligevel medicin. På universitetet mødte hun Carl Cori, som hun giftede sig med, og som hun forskede på lige fod med gennem resten af sin karriere. Fordi den politiske situation blev mere og mere ustabil i Europa, besluttede parret at immigrere til USA i 1922. Arbejdsforholdene var ikke gode for kvindelige forskere, men Carl Cori insisterede på, at Gerty Cori skulle ansættes på samme institutter som ham, så de kunne forske sammen. Dette blev ikke altid mødt positivt af institutterne, som ikke gav Gerty samme løn, og som ikke anerkendte, at hun bidrog til forskningen på lige fod med sin mand. I 1947 fik parret Nobelprisen for deres arbejde og beskrivelse af, hvordan glykogen nedbrydes til glukose.

1977: Rosalyn Yalow

foto: Wikimedia Commons

Den amerikanske atomfysiker Rosalyn Yalow fik i 1977 Nobelprisen sammen med Solomon Berson for deres afgørende arbejde indenfor forståelsen af betydningen af insulin for diabetespatienter. Ligesom mange andre kvindelige forskere på det tidspunkt havde hun svært ved at finde arbejde og svært ved at blive anerkendt af sine mandlige kollegaer. Men da mange mænd blev nødt til at forlade deres normale jobs og i stedet tilbringe tiden ved fronten under Anden Verdenskrig, fik hun mulighed for at bruge sine talenter indenfor videnskaben. Sammen udviklede Yalow og Berson metoden radioimmunoassay (RIA), som bruges til at måle små koncentrationer af forskellige substanser i kroppen. De kunne ved brug af denne metode bevise, at type 2 diabetes skyldes kroppens ineffektive brug af insulin, en opdagelse, der revolutionerede området.

1983: Barbara McClintock

foto: Wikimedia Commons

Barbara McClintock blev født i 1902 i USA, og voksede op i en søskendeflok på fire i en familie, hvor forældrene mente, at hun skulle giftes fremfor at tage en uddannelse. McClintock havde dog ingen planer om at blive gift og studerede i stedet biologi, selvom det på det tidspunkt ikke var særlig almindeligt, at kvinder tog en uddannelse indenfor dette felt. I 1927 fik hun sin ph.d. fra Cornell. Gennem hele sin karriere studerede McClintock generne i majs, og i 1940’erne og 1950’erne dokumenterede hendes forskning, at genetiske elementer kan skifte position på et kromosom, hvilket medfører, at de nærliggende gener kan blive aktive eller inaktive. For disse opdagelser fik hun i 1983 Nobelprisen.

1986: Rita Levi-Montalcini

foto: Wikimedia Commons

Som ung overvejede italienske Rita Levi-Montalcini at blive forfatter, men valgte i stedet at studere medicin, selvom hendes far i starten var stærkt imod denne beslutning. At bevæge sig ind på det medicinske domæne viste sig at være en god ide, og Levi-Montalcini kom her til at bidrage med banebrydende forskning. I 1986 fik hun Nobelprisen for sin opdagelser indenfor ’growth factors’, som har været med til at give en dybere forståelse af medicinske problemer som deformitet, demens og forskellige former for svulster.

1988: Gertrude B. Elion

foto: Wikimedia Commons

Gertrude B. Elion blev født i 1918 i New York. Da hun var 15 år gammel, døde hendes bedstefar af kræft, og Elion var fra da af drevet af et ønske om at finde en kur mod sygdommen. Hun studerede kemi på Hunter College og University of New York, samtidig med at hun arbejdede som skolelærer. Fordi hun var kvinde, havde hun svært ved at finde arbejde, og hun havde en række tilfældige jobs, samtidig med at hun arbejdede på sin ph.d. Men under Anden Verdenskrig var der mangel på kemikere, og Elion fik job på et laboratorium. I 1950’erne revolutionerede hun medicinfeltet, da hun sammen med sin kollega George Hitchings opdagede nye måder at lave medicin på. For dette arbejde fik de to Nobelprisen i 1988.

1995: Christiane Nüsslein-Volhard

foto: Wikimedia Commons

Christiane Nüsslein-Volhard voksede op i Tyskland i et hjem fyldt med kunst og musik. I en tidlig alder besluttede hun sig for, at hun ville være biolog, og indenfor dette felt skulle hun komme til at gøre opdagelser, som fik betydning for videnskaben og sikrede hende en Nobelpris i 1995. Sammen med kollegaen Eric Wieschaus forskede hun nemlig i bananfluers udvikling.

2004: Linda B. Buck

foto: Wikimedia Commons

I 2004 fik den amerikanske biolog Linda B. Buck Nobelprisen sammen med sin kollega Richard Axel, med hvem hun havde gjort opdagelser af lugtstofsreceptorer. Ligeledes blev de to forskere anerkendt for at organisere det olfatoriske system.

2008: Françoise Barré-Sinoussi

foto: flickr

Virusforsker Françoise Barré-Sinoussi gjorde i starten af 1980’erne opdagelser, der skulle få afgørende betydning for udviklingen og forbedringen af medicin til mennesker med AIDS. Sammen med sin kollega Luc Montaigner opdagede hun retrovirusset Human Immunodeficiency Virus (HIV), som man senere fandt ud af forårsagede AIDS. De to forskere fik i 2008 Nobelprisen i anerkendelse af denne opdagelse.

2009: Elizabeth H. Blackburn og Carol W. Greider

Elizabeth Blackburn. foto: Wikimedia Commons
Carol Greider. foto: Wikimedia Commons

I 1980’erne foretog australske Elizabeth H. Blackburn forskning, som gav vigtige resultater indenfor DNA- og kromosomforskningen. Sammen med Carol W. Greider fortsatte hun forskningen, og deres resultater har haft stor betydning for genforskningen. I 2009 blev de tildelt Nobelprisen i anerkendelse af deres arbejde.

2014: May-Britt Moser

foto: Wikimedia Commons

Sammen med sin mand foretog norske May-Britt Moser neurologisk forskning, som sikrede parret en delt Nobelpris i 2014.

2015: Youyou Tu

foto: Wikimedia Commons

Sidste gang en kvinde fik Nobelprisen i fysiologi/medicin, gik den til kinesiske Youyou Tu, hvis forskning i traditionel kinesisk medicin har haft afgørende indflydelse på udviklingen af malariamedicin, og som har forbedret sundhedstilstanden for millioner af mennesker verden over.