Nobels kvinder: Litteratur

I 1895 underskrev svenske Alfred Nobel sit testamente og donerede størstedelen af sin formue til uddelingen af en række prestigefyldte priser, nemlig Nobelpriserne. Nobelprisen blev første gang uddelt i 1901, og siden da har 892 enkeltpersoner og 24 organisationer modtaget en pris inden for en af de seks kategorier. Af dem har kun 48 været kvinder. UDBRUD! ser i første del af vores Nobel-miniartikelserie nærmere på de kvinder, der har modtaget Nobelprisen i litteratur.

Af Isa Marie Romby
oktober 2017

På UDBRUD! elsker vi litteratur, og det er derfor oplagt at se nærmere på, hvilke kvinder der igennem tiden har modtaget den prestigefyldte Nobelpris i litteratur. Alfred Nobel var også litteraturinteresseret, og han dedikerede en del af sit testamente til “den person, som inden for litteraturfeltet har produceret det mest enestående arbejde i en forbilledlig retning.” Siden 1901 er der blevet uddelt 110 Nobelpriser i litteratur. Den yngste person, der modtog prisen, var engelske Rudyard Kipling, som var 41 år gammel. Den ældste var sydafrikanske Doris Lessing, som i en alder af 88 modtog Nobels litteraturpris for sit mangeårige forfatterskab. Gennemsnitsalderen på prismodtagerne i denne kategori er 65 år, og det er ikke ligefrem en tendens at give prisen til unge forfattere med potentiale, selvom det oprindeligt var Nobels intention. 14 gange er Nobelprisen i litteratur gået til en kvinde og dem kan I læse om her.

1909: Selma Lagerlöf

foto: Wikimedia Commons

I 1909 blev Selma Ottilia Lovisa Lagerlöf den første kvinde, som modtog Nobelprisen i litteratur. I begrundelsen lagde udvælgelseskomiteen vægt på dybden i Lagerlöfs litteratur og skrev følgende: “I anerkendelse af hendes ophøjede idealisme, livlige fantasi og spirituelle sansning, der karakteriserer hendes forfatterskab.” Lagerlöf blev født i 1858 i Mårbacka, Sverige. Hun uddannede sig til lærer, og i begyndelsen skrev hun ved siden af sit normale arbejde. I 1895 begyndte hun at skrive fuld tid, og hendes forfatterskab indkapsler svenske folkeeventyr og myter, men formår samtidig at beskrive almindelige menneskers liv. Lagerlöf var også politisk aktiv og engagerede sig særligt i kampen for kvinders stemmeret.

1926: Grazia Deledda

foto: Wikimedia Commons

17 år skulle der gå, før Nobelprisen i litteratur igen gik til en kvinde, denne gang til italienske Grazia Deledda. Deledda blev født i 1871 og voksede op i et hjem med konservative værdier og gamle traditioner. Dette formede hendes forfatterskab, hvori hverdagsliv fra hendes hjemstavn altid blev fremstillet råt og ærligt. Hendes evner inden for litteraturen spændte bredt, og i løbet af sit liv skrev og udgav hun en lang række noveller, romaner, artikler, digte og skuespil.

1928: Sigrid Undset

foto: Wikimedia Commons

Sigrid Undset blev faktisk født i Danmark, men som 2-årig flyttede hendes familie til Norge, og det er den norske kultur og historie, der hovedsageligt fylder i hendes romaner, og som sikrede hende Nobelprisen i litteratur i 1928. Men Undset var også en stærk stemme i kvinderettighedssagen, og ud over sine middelalderromaner skrev hun skuespil, digte, essays og noveller, som omhandlede stærke kvindekarakterer og portrætterede samtiden. Selv var hun også en selvstændig, stærk kvinde, som blev skilt fra sin mand og forsørgede sig selv i løbet af sit forfatterskab.

1938: Pearl Buck

foto: Wikimedia Commons

Pearl Buck blev født i 1892 i West Virginia, USA, og voksede op i et hjem, hvor man både talte engelsk og kinesisk. Hun boede mange år i Kina, og hendes romaner blev af Nobelpriskomiteen karakteriseret som episke beskrivelser af livet på landet i Kina.

1945: Gabriela Mistral

foto: Wikimedia Commons

I 1945 blev Gabriela Mistral (hvis rigtige navn var intet mindre end Lucila de María del Perpetuo Socorro Godoy Alcayaga) den første latinamerikaner, som modtog Nobelprisen i litteratur. I begrundelsen skrev Nobelkomiteen: “Hendes lyriske poesi, inspireret af stærke følelser, har gjort hendes navn synonymt med de idealistiske ambitioner i hele den latinamerikanske verden.” Mistrals digte kredser særligt om temaerne natur, moderkærlighed, sorg og den latinamerikanske identitet som hun så som en fusion af oprindelig amerikansk kultur og europæisk indflydelse. Mistral døde i 1957, men i 1970erne og 1980erne blev hun af Pinochets diktatorstyre fremhævet som symbolet på den sociale orden og troskaben mod autoriteterne, og dette farvede manges opfattelse af hendes digte i negativ retning.

1966: Nelly Sachs

foto: Wikimedia Commons

Nelly Sachs blev født i Berlin i 1891 og voksede op i en rig familie med jødiske rødder. Hun skrev hovedsageligt digte, som alle omhandlede den jødiske kulturhistorie, men som i mange tilfælde også fokuserede på nazismens forfølgelse af jøderne.

1991: Nadine Gordimer

foto: Wikimedia Commons

Sydafrikanske Nadine Gordimer var både forfatter og politisk aktivist. Hele hendes forfatterskab cirklede om raceproblemerne i hendes hjemland, og fokuserede på Apartheidstyret og senere ulighedsaspekter i forbindelse med fortsatte racistiske strukturer i samfundet. Hendes bøger har altid individet i fokus, men formår at sætte det ind i en kollektiv kontekst, som gør romanerne vedkommende og vigtige.

1993: Toni Morrison

foto: Wikimedia Commons

Toni Morrison blev født i Ohio, USA, i 1931, og i hendes forfatterskab beskrives personer med dybde, karakter og stærke personligheder. I hendes romaner undersøges ulighed og diskrimination, og med Nobelprisen i litteratur blev hun anerkendt for at kunne beskrive essentielle aspekter ved den amerikanske virkelighed.

1996: Wislawa Szymborska

foto: Mariusz Kubik

I 1996 gik prisen til polske Wislawa Szymborska, som havde skrevet fortællinger, siden hun var lille. Szymborska modtog litteraturprisen for ”poesi, som med ironisk præcision tillader den historiske og biologiske kontekst at komme til live i fragmenter af menneskelig virkelighed”.

2004: Elfriede Jelinek

foto: Wikimedia Commons

I 2004 gik prisen til østrigske Elfriede Jelinek. I begrundelsen for prisen sagde Nobelkomiteen følgende: “For hendes musikalske strøm af stemmer og mod-stemmer i romaner og skuespil, som med ekstraordinær lingvistisk ildhu afslører absurditeten i samfunds klichéer og deres undertrykkende magt.”

2007: Doris Lessing

Foto: egora/flickr

I en alder af 88 år modtog Doris Lessing i 2007 Nobelprisen i litteratur for sin evne til at indkapsle den kvindelige livserfaring i sine bøger. Hun er særligt kendt for bogen ”Den gyldne notesbog”, som udkom i 1962, men hendes forfatterskab er varieret og breder sig over mange forskellige genrer, og er højt skattet på tværs af generationer.

2009: Herta Müller

foto: Raimond Spekking

Herta Müller voksede op under et brutalt diktaturstyre i Rumænien, hvilket kom til at forme både hendes liv og hendes forfatterskab. Hun oplevede vold, undertrykkelse, mord og forfølgelser og måtte til sidst søge tilflugt i Tyskland som politisk flygtning. I begrundelsen for modtagelsen af Nobelprisen i litteratur skrev komitéen, at Müller fik prisen for sin evne til ”med digtningens koncentration og prosaens ligefremhed at gengive landskabet for de fordrevne.”

2013: Alice Munro

Tegning: Andreas Vartdal

Canadiske Alice Munro begyndte at skrive allerede som teenager, og hun har fået udgivet en lang række novellesamlinger. Hun skriver hovedsageligt noveller og formår i sine historier at fange hverdagslivet på en tryllebindende måde, samtidig med at hun kan beskrive tragedier, knuste drømme og (ulykkelig) kærlighed på en måde, som gør det svært at lægge hendes bøger fra sig.

2015: Svetlana Alexievich

foto: Wikimedia Commons

Sidste gang, Nobels litteraturpris gik til en kvinde, var, da ukrainske forfatter, journalist og redaktør Svetlana Alexievich modtog prisen i 2015. I sit arbejde for avisen Sel’skaja Gazeta kritiserede hun det politiske styre i Sovjetunionen, og ad flere omgange blev hun nødt til at forlade landet, fordi situationen blev for farlig for hende. I sit forfatterskab skildrer hun mesterligt smerte, kærlighed og menneskeskæbner, og hendes roman ”Krigen har ikke et kvindeligt ansigt” er en rå collage af historier om folks oplevelser i forbindelse med Anden Verdenskrig.