Feministisk aktivisme på tværs af landegrænser

For tredje år i træk samledes en gruppe 18-30-årige kvinder i september i Bruxelles til feministisk sommerskole arrangeret af the European Women’s Lobby (EWL). Jeg var så heldig at være en af de 50 unge kvinder, der var udtaget til at deltage. Deltagerne kom fra alle dele af Europa, men havde dét tilfælles, at alle er selverklærede feminister, som på en eller anden måde er involverede i feministisk aktivisme.

Af Sonia McFarlan
Oktober 2017

AGORA Summer School er navnet på the European Women’s Lobby’s feministiske sommerskole, som for første gang blev afholdt i 2015. EWL er en paraplyorganisation med sekretariat i Bruxelles, der repræsenterer mere end 2000 kvindeorganisationer i hele Europa. Organisationen blev, med støtte fra den Europæiske Kommission, stiftet i 1990 for at samle kvindebevægelsen i Europa og kæmpe for kvinders rettigheder på europæisk niveau og sikre ligestilling i EU. Formålet med AGORA er at samle unge feminister fra hele Europa og styrke dem til at være med til skabe forandring. AGORA er ment som et rum, hvor deltagerne kan reflektere, udveksle idéer og støtte hinanden i at blive feministiske ledere og aktivister.

Det blev til en ophedet debat om intersektionalitet med ærlige refleksioner og personlige historier.

Allerede på ankomstdagen startede AGORA-programmet lige på og hårdt. Facilitatorerne introducerede sig selv og inviterede os alle til at være en del af cirklen, som skulle være et safe space i løbet af sommerskolen. Men kan man virkelig skabe et trygt og sikkert sted for alle bare ved at kalde stedet et safe space? Det viste sig at blive en af hoveddiskussionerne de næste dage, og der blev blandt andet stillet spørgsmål ved, hvorvidt cirklen virkelig var et safe space, når det hovedsagelig var hvide kvinders meninger, der blev udtrykt og fik plads. Det blev til en ophedet debat om intersektionalitet med ærlige refleksioner og personlige historier. Sommerskolen blev skudt i gang med en øvelse, som gik ud på at dele os op i grupper alt efter, hvilket landområde vi kom fra. I grupperne skulle vi diskutere, hvilke problematikker der netop nu fylder mest blandt feminister i vores hjemland, og hvilke politiske udfordringer, der særligt bør løses.

Fælles problemer, fælles løsninger?

De næste dage var der et heldagsprogram fra tidlig morgen til sen aften. Hver morgen startede med et check-in og en gennemgang af dagens program. Hver aften sluttede med check-ud og refleksioner over dagen. Begge dele åbnede op for deltagernes mulighed for at dele tanker, følelser og bekymringer, og åbenheden blandt deltagerne var inspirerende og frigørende.

Størstedelen af mit feministiske arbejde har været akademisk, og jeg gik derfor ud fra, at sommerskolen hovedsagelig ville bestå af foredrag, men jeg fandt hurtigt ud af, at det ikke var tilfældet. Sommerskolen bestod derimod af workshops og øvelser, hvoraf nogle var planlagt og afholdt af mine meddeltagere, mens andre opstod spontant baseret på de emner, behov og indfald, der dukkede op i interaktionen mellem deltagerne. De forskellige workshops afspejlede de mange forskellige områder, problemstillinger og udfordringer, unge feminister i Europa står over for og forholder sig til i deres arbejde.

Ud over at der på tværs af generationer kan være forskellige opfattelser af, hvad feminisme er, og hvilke metoder man skal bruge i feministisk arbejde, oplevede flere af deltagerne, at det kan være udfordrende, at være ung frivillig i organisationer med ældre kvinder, der har siddet på posterne i årtier.

En af dagene deltog jeg i workshoppen ’Inter-generational feminist leadership’. Med udgangspunkt i egne erfaringer og udfordringer med at være ung i kvindeorganisationer, hvor sekretariatet og bestyrelsen ofte består af ældre kvinder, havde vi en interessant diskussion om, hvordan vi laver feministisk aktivistisk arbejde på tværs af generationer. Ud over at der på tværs af generationer kan være forskellige opfattelser af, hvad feminisme er, og hvilke metoder man skal bruge i feministisk arbejde, oplevede flere af deltagerne, at det kan være udfordrende, at være ung frivillig i organisationer med ældre kvinder, der har siddet på posterne i årtier. Vi snakkede om nogle af årsagerne til, at ældre kvinder har svært ved at inkludere unge og diskuterede ligeledes mulige løsninger på problemet. Et af de løsningsforslag, der blev præsenteret var at afholde såkaldte ’talking circles’, som anvendt af den amerikanske feminist Gloria Steinem, hvor man skiftes til at tale, mens alle andre lytter. På denne måde kan man lære af hinanden og måske endda opnå konsensus.

Storytelling og open space

Lørdag stod på ’Storytelling’ og ’Open Space’. Historiefortællingen byggede på metoden ’Appreciative Inquiry’, hvor tre personer går sammen og på skift enten fortæller, forholder sig til eller analyserer en historie. Ud fra spørgsmålet ”Can you talk about a moment when you stepped into your feminist leadership?” ledte vi efter karakteristika på feministisk lederskab i fortællerens historie, og kiggede efter øjeblikke, hvor historiefortælleren strålede. Open Space startede med en kort video om systemforandring og fortsatte med gruppediskussioner om, hvordan man bedst kan engagere sig i aktivistisk arbejde og derigennem udfordre det nuværende patriarkalske system. Vi snakkede om to forskellige måder at ændre situationen for kvinder: at få flere kvinder ind i politik, bestyrelser og andre topstillinger i samfundet. Altså at mainstreame køn og lave små ændringer på det nuværende mandsdominerede patriarkalske system. Et andet forslag var at introducere et helt nyt system med feministisk økonomi og feministisk værdipolitik. Ligeledes konkluderede vi i Open Space sessionen, at det er yderst vigtigt at definere, hvilket system man ønsker at forandre, for der er mange systemer, og det er vigtigt først at ændre sit eget system, mikro-systemet, før man forsøger at påvirke makrostrukturerne.

AGORA har ikke kun givet mig inspiration til nye feministiske projekter og et netværk at udvikle og implementere projekterne i samarbejde med, sommerskolen har også givet mig ny styrke til at tage feministisk lederskab og tro på mig selv som feministisk aktivist.

Søndag var deltagerdrevet, da vi alle på forhånd kunne byde ind med workshops. Jeg deltog i en workshop om omskæring af piger og kvinder, et emne, som er svært at debattere, og hvor løsningsmodellerne er komplekse og til tider svære at gennemskue. Emnerne på workshopsene var forskellige og dækkede blandt andet over ’Nonviolent Communication’, ’Transgender narratives in intersectional feminist discourse’, ‘Women’s rights at the United Nations, CEDAW’ og ‘Abortion Rights in Ireland’.

Inspiration til nye feministiske netværk og projekter

Mandag, sommerskolens sidste dag, bestod af en aktions-café og evaluering. Aktions-caféen var endnu engang deltagerdrevet. Øvelsen gik ud på at hjælpe hinanden med at udvikle feministiske projekter, som bl.a. var aktion mod victim blaming, feministisk karavane i europæiske udkantsområder, diversitet i politiske partier og opgør med sexisme i reklamer. Derefter samledes vi for sidste gang i cirklen. En efter en fik vi et hvidt stykke snor om håndleddet, mens vi delte en intention med resten af cirklen, en intention om, hvordan vi vil tage det, vi har lært i løbet af sommerskolen, med os hjem og med i vores fortsatte arbejde.

Mine fem dage i Bruxelles var både lærerige og udfordrende, men mest af alt var det virkelig inspirerende at møde så mange engagerede kvinder med masser af viden, erfaringer og personlige møder med kønsdiskrimination. AGORA har ikke kun givet mig inspiration til nye feministiske projekter og et netværk at udvikle og implementere projekterne i samarbejde med, sommerskolen har også givet mig ny styrke til at tage feministisk lederskab og tro på mig selv som feministisk aktivist.