Syriens rebelske kvinder portrætteret i stærke kortfilm

Ifølge journalist Zaina Erhaim er mainstream mediers repræsentation af syriske kvinder som handlingslammede ofre ensidig og misvisende. I weekenden modtog hun Women Rebels Against War-prisen for sit aktivistiske virke og for sine kortfilm ”Syria’s Rebellious Women,” hvor hun viser et andet billede af syriske kvinder end det, vi ofte ser.

Af Isa Marie Romby
Oktober 2017

I slutningen af september samledes fredsaktivister, journalister og feminister i den lille by Verden i Tyskland. Anledningen var uddelingen af Anita Augspurg-prisen Women Rebels Against War. I år var det 160-året for feministen Anita Augspurgs fødsel, og den tyske sektion af fredsorganisationen The Women’s International League for Peace and Freedom havde derfor stablet et arrangement på benene, som forbandt fortiden, nutiden og fremtidens aktivistiske arbejde, og som satte fokus på de problemstillinger, den feministiske bevægelse står overfor i dag.

Prisen er samtidig en opfordring og inspiration til at fortsætte det vigtige arbejde i en tid, hvor vold i stigende grad anses som løsning på internationale problemer.

Women Rebels Against War-prisen blev uddelt for første gang i år, og formålet med  prisen er at hædre kvinder, som arbejder utrætteligt for at mindske krig og militarisme. Prisen er samtidig en opfordring og inspiration til at fortsætte det vigtige arbejde i en tid, hvor vold i stigende grad anses som løsning på internationale problemer. Den første vinder af prisen, den syriske journalist og aktivist Zaina Erhaim, er uden tvivl inspirerende og fortjener al den anerkendelse og opmærksomhed, hun kan få.

Zaina Erhaim modtager Anita Augspurg-prisen. Photo: WILPF Germany

Journalistik som aktivistisk redskab

Erhaim blev født i Idlib-provinsen i Syrien, og efter gymnasiet tog hun en uddannelse som journalist, selvom det på ingen måde var velset af hverken familie eller lokalsamfund. Da det Arabiske Forår brød løs i 2011, var Erheim ved at færdiggøre sine studier i international journalistik i London. Hun besluttede sig i 2013 for at vende tilbage til Syrien, og fra Aleppo skrev hun artikler for internationale medier som The Economist, The Guardian og Newsweek.

”Hver eneste dag var der en frygt for at blive dræbt. Både fordi jeg befandt mig i en krigszone, men også fordi det var mig, der holdt kameraet og filmede, og det anses for at være et job for mænd.”

I Syrien fik Erhaim mulighed for at dele sine journalistiske færdigheder med lokale. I rollen som Syrien-koordinator for The Institute for War and Peace Reporting (IWPR) har hun trænet mere end 100 mænd og kvinder i at være såkaldte ’medie-aktivister’. Derigennem skabes fundamentet for, at historier fra de mennesker, som oplever konflikten på egen krop, kommer frem i lyset. Det er bestemt ikke risikofrit at arbejde som journalist i Syrien. Ifølge Reporters Without Borders har Syrien aldrig haft en fri presse, men nu rangerer landet som et af de farligste at være journalist i, og 211 journalister har mistet livet, siden borgerkrigen brød ud. Islamisk Stats (ISIS) indtog gjorde arbejdet endnu mere risikabelt, og der er særligt store risici forbundet med at være kvindelig journalist. Erhaim fortæller om nogle af de udfordringer, hun selv stod overfor i forbindelse med tilblivelsen af kortfilmene: ”Hver eneste dag var der en frygt for at blive dræbt. Både fordi jeg befandt mig i en krigszone, men også fordi det var mig, der holdt kameraet og filmede, og det anses for at være et job for mænd.”

De glemte stemmer fra Syriens rebelske kvinder

I sit journalistiske arbejde trodser Erhaim dog disse farer og insisterer på at få de vigtige historier frem. Det er netop det, hun gør med kortfilmene “Syria‘s Rebellious Women,” hvor hun lader en række kvinder fortælle om deres livssituation, oplevelser, frygt, håb, og hvad de ellers finder værd at fortælle om. Et afgørende aspekt ved Erhaims aktivistiske arbejde er hendes evne til at give syriske kvinder en stemme. At lade dem fortælle deres historier til omverdenen og give dem en plads i historien. Ikke som passive ofre for et diktatorisk regimes luner, men som handlende aktører, der kæmper imod undertrykkelse, uretfærdighed og umenneskelighed. Erhaim forklarer, at hun ikke havde en specifik vinkel på interviewene, men derimod lod kvinderne vælge, hvad de havde brug for at dele med omverdenen.

Et afgørende aspekt ved Erhaims aktivistiske arbejde er hendes evne til at give syriske kvinder en stemme. At lade dem fortælle deres historier til omverdenen og give dem en plads i historien. Ikke som passive ofre for et diktatorisk regimes luner, men som handlende aktører, der kæmper imod undertrykkelse, uretfærdighed og umenneskelighed.

I filmene møder vi kvinder, som har været fængslet eller tilbageholdt på grund af politisk arbejde, har mistet familiemedlemmer, er blevet udsat for trusler, vold, overgreb eller er blevet nødt til at forlade Syrien. Kvinderne kommer fra forskellige baggrunde, men fælles for dem alle er ønsket om at hjælpe andre samt at skabe fred og stabilitet i Syrien. Ligeledes er der en fælles vrede mod det regime, der skader civilbefolkningen. ”Der findes så mange badass syriske kvinder, som kan tale for sig selv. Som hverken er en del af regimet, ISIS eller andre ekstremistiske grupper, og de gør et fantastisk stykke arbejde, som fortjener at blive fremhævet,” siger Erhaim.

Billede fra Zaina Erhaims kortfilm “Syria’s Rebellious Women”

Erhaims kortfilm er en reaktion på billedet af syriske kvinder som passive ofre, der oftest tegnes i mainstream medier. I sin takketale i forbindelse med prisuddelingen fremhævede hun vigtigheden af, at omverdenen også bliver gjort bevidst om den variation af styrke, beslutsomhed og aktivisme, der udspiller sig blandt syriske kvinder. Hun sagde blandt andet: ”Vi er nødt til også at fortælle historierne om alle de stærke kvinder, der aktivt kæmper imod regimet, som tør stå frem og fortælle om voldtægt og ydmygelse, som hver dag kæmper for retfærdighed og ligestilling, og som nægter at give op på trods af den fare, det medfører.” Hun tilføjede, at der dog er fire film, som hun ikke har mulighed for at vise offentligt, fordi de interviewede kvinders familier lever i ISIS- eller regimedominerede områder, og hun ville derfor udsætte deres familier for fare.

Anerkendt journalist

Erhaim har modtaget en række priser og international anerkendelse for sit journalistiske arbejde. I 2015 modtog hun Peter Mackler Prisen, som gives for modig og etisk journalistisk. Året efter modtog hun ”Freedom of Expression”-prisen fra Index On Censorship.

Stemmer som hendes er vigtige for at få et nuanceret billede af, hvad der foregår i Syrien, og hvilke konsekvenser konflikten har for de kvinder, der enten stadig befinder sig i landet eller er blevet nødt til at gå i eksil. Som en del af sit arbejde som Syrien-koordinator for IWPR har hun været med til at starte hjemmesiden Syria Stories Website op. Her deler kvinder deres historier ved hjælp af blogs og videoer.

Erhaim fortsætter det vigtige arbejde for at få et nuanceret billede frem af kvinders liv i Syrien. Hun trodser selv åbent patriarkalske og undertrykkende strukturer og siger: ”Fordi jeg ved, hvordan det føles at blive behandlet uretfærdigt og at blive undertrykt på baggrund af sit køn, kæmper jeg for at stoppe den slags undertrykkelse og uretfærdighed.”