Vulva, vulva, vulva

Tegneserien ‘Kundskabens frugt’ fra 2014 er spændende, sarkastisk og dybt humoristisk. Den svenske tegneserieskaber Liv Strömquist tager os i hånden, og ved hjælp af sjove og anderledes illustrationer forsøger hun at aftabuisere vulvaen. Dette gør hun ved at føre os igennem en fortælling om vulvaens skam og usynliggørelse op gennem verdenshistorien.

Af Christine Vassaux Noe
Juli 2017
Illustrationer af Liv Strömquist

“I tror måske, at det er et problem i vores kultur, at det, som man plejer at kalde ‘det kvindelige kønsorgan’, er usynliggjort og skamfuldt … at det er noget, der betragtes som forkert at tale om… og som i almindelighed er udraderet, dysset ned, fordi det er pinligt … og at det ikke engang har et rigtigt navn.”

Sådan starter Liv Strömquist ‘Kundskabens Frugt’. Og der er ingen tvivl om, at hun bestemt ser det som et problem, at ‘det kvindelige kønsorgan’ anses som skamfuldt.

Hun anser vulvaen for at være tabuiseret, noget, man skal skamme sig over og ikke må tale om, og hun illustrerer det med alt lige fra skulpturer med kæmpe vulvaer fra 23.000 år f.v.t., til mænd, der har haft en lidt for stor interesse i vulvaen, korrekte faglige termer og den kvindelige orgasme. Med sin humor, skarpe kritik og direkte måde at skrive på samt hendes sjove og utroligt kreative tegninger er ‘Kundskabens Frugt’ en oplysende bog, som man får lyst til at læse om og om igen.

Vulvaen har ikke altid været skamfuld

Liv Strömquist pointerer, at vulvaen i dag er blevet til noget skamfuldt og ulækkert, som helst skal holdes skjult. Men engang var vulvaen ikke skamfuld. Engang var den ikke ulækker og usynlig. Engang måtte den gerne være stor og voluminøs. Og der var ingen skam i at vise den frem.

Strömquist skriver således: “Der er også beskrivelser af, hvordan kvinder i Egypten ca. 400 f.kr. i forbindelse med fester til ære for kattegudinden Bastet kaldte på byens kvindelige indbyggere med højere tilråb og bagefter fremførte danse, hvori de blottede deres vulvaer.”

I ‘Kundskabens frugt’ bliver læseren præsenteret for en række gamle myter og fortællinger om kvinder og deres vulvaer fra blandt andet det gamle Grækenland og Egypten. I Europa opstillede man i middelalderen skulpturer af nøgne kvinder med spredte ben i klostre og kirker samt ved byporte, hvor de stod vagt for at skræmme det onde væk: “Så sent som i 1800-tallets europæiske fabler optræder der kvinder, som viser deres køn for djævelen og på den måde besejrer ham.”

Strömquist illustrerer og forklarer, hvordan vulvaen historisk set i perioder har været noget, man viste frem og hyldede, mens den i andre perioder, herunder i dag, er blevet til noget skamfuldt, man bør holde i trussen og omgås med tavshed. Kontrasten mellem den kærlige ærefrygt for vulvaen i fortiden og den skamfulde foragt for den i dag er slående.

Det hedder vulva, ikke vagina

Hvis man var i tvivl om den korrekte term for det, vi normalt kalder ‘det kvindelige kønsorgan’, inden man læste ‘Kundskabens Frugt’, så er man det i hvert fald ikke bagefter. ‘Vulva’ bliver brugt i hele bogen.

Vulvaen bliver beskrevet grundigt med både billeder og illustrationer. Klitorisforhud. Klitorishoved. Ydre kønslæber, indre kønslæber. Vaginaen.

Forkerte faglige termer og manglen på korrekte termer er ifølge Strömquist en del af usynliggørelsen af vulvaen og dermed også en del af udskammelsen af den. Man ser ‘vagina’ blive brugt alle steder, selvom der faktisk menes ‘vulva’. Den forkerte brug af termer usynliggør, at kønsorganet faktisk har ydre dele og ikke bare består af et ‘hul’ (vagina).

Gennem hele bogen kritiserer hun det binære kønssystem med små sarkastiske stikpiller. Hendes beskrivelse af vulvaen, som det, vi plejer at kalde ‘det kvindelige kønsorgan’, bliver altid sat i anførselstegn, hvilket gør det tydeligt for læseren allerede fra starten, at når der bliver talt om vulvaen, så er det ikke noget, der er forbeholdt kvinder, og med sin brug af anførselstegn viser hun for eksempel, at ikke kun kvinder kan have menstruation. Det gør bogen dejligt inkluderende at læse.

Frisk. Sikker. Tryg.

“Ideerne om, at menstruationsblod havde en magisk kraft, gjorde, at blodet blev dyrebart – især for dem, der havde svært ved at få fat i det.”

“Det, man frygter, når man menstruerer, er altså ikke først og fremmest, at man skal lave ubetalt husligt arbejde som at vaske diverse tekstiler. I stedet frygter man, at det bliver afsløret, at man har menstruation.”

Stömquist bringer også frem i lyset, hvordan menstruation heller ikke altid har været skamfuldt og ulækkert. For mange tusinde år siden før de monoteistiske religioners dominans har det ligefrem haft en form for guddommelig status og inden for nogle religioner, som for eksempel hinduismen, afbilder man menstruerende kvinder i en religiøs kontekst. Nu får vi at vide af mediernes reklamer, at man skal føle sig ‘frisk, sikker og tryg’, når man menstruerer. Man må ikke lugte, man må ikke tale om det, og man må faktisk helst heller ikke bløde. I hvert fald ikke åbenlyst.

Kritikken af diverse menstruationsprodukter er selvfølgelig ikke blevet glemt i ‘Kundskabens Frugt’. Der er en række nøgleord der går igen i reklamer for menstruationsprodukter. Frisk. Sikker. Tryg. Selvsikker. Og så handler de selvfølgelig også om, hvordan ingen må opdage, at man har menstruation og man nemt kan gemme en tampon oppe i ærmet på vej til toilettet.

“Men hvorfor bruger man lige disse ord? Hvad er det, man er nødt til at føle sig sikker på, når man har menses? Hvad er det for en trussel, man skal beskyttes mod? […] Det, man frygter, når man menstruerer, er altså ikke først og fremmest, at man skal lave ubetalt husligt arbejde som at vaske diverse tekstiler. I stedet frygter man, at det bliver afsløret, at man har menstruation.”

Ifølge Liv Strömquist er menstruation ligesom vulvaen altså blevet noget skamfuldt, som skal holdes skjult og ikke nævnes. Dette er bestemt også tilfældet i Danmark, hvilket blandt andet blev tydeliggjort i forbindelse med udgivelsen af bogen ‘Gennemblødt’ af Maja Nyvang Christensen og Sine Cecilie Laub, der fik hele landets debatsektioner til at skælve af forargelse.

Hvorfor vi skal tale om vulvaen

‘Kundskabens Frugt’ er så oplysende, læsevenlig og sjov, at den egner sig til både unge og ældre, og jeg vil anbefale alle at læse den. Den tager fat i emner som vulvaen og menstruation, som vi bliver nødt til at kunne diskutere offentligt og på den måde aftabuisere.  

Imens penissen symboliserer virilitet, handlekraft og styrke, så anses vulvaen i langt højere grad for at være noget uæstetisk, ildelugtende og ulækkert, som man helst skal rynke lidt på næsen ad. Vi bliver nødt til at komme væk fra idéen om, at vulvaen er fuld af skam.

Mens man sidder og griner af de sjove tegninger og vendinger, mærker man stille skammen sive ud af kroppen.

Så længe vi ser vulvaen som noget skamfuldt, vil der også blive ved med at være en skævvridning og et ulige magtforhold mellem folk, der har vulvaer, og dem, der ikke har.

Bogen behandler disse emner på en kreativ og anderledes måde med sjove illustrationer og humor og gør op med skammen. Der bliver både skrevet og tegnet frit om vulvaen, blod, og alt, hvad der hører med.

Tegneserien er befriende og opløftende at læse. Mens man sidder og griner af de sjove tegninger og vendinger, mærker man stille skammen sive ud af kroppen. Stömquist formår i den grad at få fremført sin pointe klart og tydeligt. Vulvaen skal aftabuiseres.  

Kundskabens Frugt
Af Liv Strömquist
Udgivet 2014
Cobolt
144 sider