”En mätt feminist är en dålig feminist.”

Er det usundt at være en ambitiøs stræberpige? Fænomenet 12-talspiger er blevet diskuteret og dissekeret i et utal af debatindlæg i de seneste år. Ifølge Birgitta Ohlsson og hendes nyeste udgivelse ”Duktiga flickors revansch” bør man ikke stække og sygeliggøre dygtige piger, fordi drengene halter bagefter, men fremme pigernes præstationer og hive drengenes niveau op.

Af Tine Friis Kelstrup
juli 2017

I Danmark har debatten om 12-talspigerne raset i årevis. Man har kunnet læse i medierne, at 12-talspiger er stressede, får angst og ikke har et naturligt socialt liv ligesom deres  jævnaldrende. En analyse fra Den Sociale Kapitalfond fra april i år viste desuden, at karaktergabet mellem drenge og piger i grundskolen vokser med foruroligende hastighed. Noget tyder altså på, at der er problemer i uddannelsessystemet. Det er i debatten blandt andet blevet nævnt, at pigerne præsterer for meget, og at vores folkeskole ikke er gearet til at tage hånd om drengene.

I den seneste tid er der også begyndt at dukke indlæg op i pressen af debattører, der forsøger at skubbe den anklagende finger bort fra de ambitiøse 12-talspiger. Et af eksemplerne er et debatindlæg af Katrine Mariegaard Jakobsen i Information fra juni i år, hvor skribenten forsøger at nuancere billedet og aflive nogle af de negative fordomme, som de såkaldte 12-talspiger bliver mødt med. Hun nægter kategorisk at undskylde sine høje karakterer og står på sin ret til at lade en ambitiøs akademisk stræben være en del af sit liv. Og senest fredag den 7. juli skrev Helle Rabøl Hansen, ph.d. og ekstern lektor ved Århus Universitet/DPU en kronik i Berlingske om, at fænomenet 12-talspiger hovedsageligt opstår på baggrund af et krævende præstationssamfund. Især pigerne forventes “at selvpræstere som smuk, lækker, smart, sportslig, slank, socialt attraktiv og ‘cute'”, mens drengene “spiller for meget computer, pik og musik i stedet for at studere”.

Debatten er med andre ord i fuld gang, og i år udkom den svenske neoliberalistiske politiker Birgitta Ohlssons bog ”Duktiga flickors revansch” som en kritik af kritikken af 12-talspiger eller “prestationsprinsessa”.

Birgitta Ohlsson indleder alle kapitler med en tidslinje, der viser de historiske højdepunkter for kvinders rettigheder i Sverige. Hun slår med denne  bog fast, at feminisme er uundværligt for et moderne samfund, og at feminister altid bør være sultne efter mere. Kvinder bør aldrig stille sig tilfreds med middelmådighed, men kræve at udleve deres ambitioner til fulde.

Hun lægger bestemt ikke fingrene imellem, når hun plæderer for at fremme piger og kvinders præstationer og ambitioner frem for at problematisere dem, og hendes formål med bogen er helt klart:

”Det är en upprättelsebok som vill förvandla bilden av den högpresterande kvinnan från en självutplånande nickedocka till en medveten individ som gör egna val.”

Foto: Privat
Foto: Birgitta Ohlsson c Lotte Fernvall/Aftonbladet/IBL

12-talspigerne er fremtiden

Ifølge Birgitta Ohlsson har man især efter årtusindskiftet været ude med riven efter de såkaldte 12-talspiger. Man har gjort en dyd ud af at sygeliggøre de karakterstræbende og ambitiøse piger, og flere har givet det feminiserede samfund skylden for, at drengene halter bagefter i skolen. Birgitta Ohlsson mener tværtimod, at 12-talspigerne er fremtiden:

”Den duktige flickan är framtiden. Hon är et globalt fenomen som bara växer sig starkare.”

Ifølge Birgitta Ohlsson er 12-talspigerne en gave til samfundet. Man skal ikke bruge dem som dukse, til at hjælpe andre eller til at dæmpe støjende elementer i klassen. Man skal derimod opmuntre dem til at dygtiggøre sig og blive endnu bedre ved at udfordre og stimulere dem til at opnå et højere fagligt niveau.

I debatten om 12-talspiger har et gennemgående tema været, at drenge halter bagefter i skolen, fordi uddannelsessystemet er blevet femininiseret. Birgitta Ohlsson mener ikke, at 12-talspigen er et produkt af det feminiserede uddannelsessystem, da kvindelige elever og studerende i patriarkalske uddannelsessystemer også har vist sig at præstere bedre end drenge. 12-talspigen er et globalt fænomen. Derudover har piger, lige siden de blev lukket ind i uddannelsessystemet, præsteret bedre – også i den sorte skole.

Foto: Martin Stenmark

Ligestilling på hjemmefronten

Birgitta Ohlsson sætter flid og arbejdsomhed i højsædet og forlanger, at disse egenskaber bliver set som dyder frem for at blive problematiseret. Hun skriver desuden om en lang række andre uligheder i samfundet, der undertrykker kvinder og bremser 12-talspigernes fremgang. Ét emne, hun særligt dvæler ved, er uligestillingen i hjemmet. Så længe der ikke er ligestilling i hjemmet, bliver der heller ikke ligestilling på arbejdsmarkedet:

”Problemet är att duktiga flickor lever i ojämställda förhållande och går under på en ojämställd arbetsmarknad med ojämställda löner.”

Så længe kvindens tid og energi i højere grad end mænds bliver rettet mod hjem og børn, kan vi ikke forvente et ligestillet erhvervsliv, og mænd og kvinder konkurrerer således på ulige vilkår rent karrieremæssigt. Der skal med andre ord skrues på flere knapper. Det nytter ikke noget at fremme 12-talspigernes præstationer, hvis de ikke bagefter kan bruge deres resultater på arbejdsmarkedet på grund af en uligestillet hjemmefront. Der skal sættes ind både i uddannelsesregi og på arbejdsmarkedet.

Den neoliberalistiske linje

Hvis man vil læse Birgitta Ohlssons ”Duktiga flickors revansch”, skal man være opmærksom på, at Birgitta Ohlsson er neoliberalist, og at denne politiske linje er et underliggende præmis i bogen. Hun får losset ud efter venstreorienterede og konservatisme og får slået et slag for neoliberalismen, som hun mener er den bedste ideologiske baggrund, hvis man vil fremme præstation, individets personlige ansvar og de dygtige pigers fremmarch:

”Den som vill bevara det bestående kan aldrig vara den duktiga flickans ven. Hennes duktighet förutsätter nämligen förnyelse, förandring och feminisme.”

Undertegnede er overordnet set ikke fan af neoliberalisme, og man kunne sagtens mistænke Birgitta Ohlsson for at have våde drømme om et præstationssamfund, hvor størstedelen af vores ungdom vil ligge underdrejet af præstations- og fremtidsangst. Den liberalistiske drejning af det danske uddannelsessystem båder allerede ilde,  og der skal ikke herske tvivl om, at jeg bestemt ikke mener, at en neoliberalistisk præstationsutopi er vejen frem.

Når det er sagt, så er det også vigtigt ikke at underkende Birgitta Ohlssons ganske valide pointer, blot fordi hun har valgt en politisk retning, som ikke nødvendigvis huer godtfolk som mig. Det er vigtigt at hjælpe samfundets ressourcer frem og ikke lægge dem unødige hindringer i vejen, og det er desuden vigtigt at erkende, at vores uddannelsessystem muligvis har en kønnet slagside, der kan problematisere både piger og drenges uddannelsesforløb.

Hvis man er træt af at høre, at der per definition må være noget galt med intelligente og ambitiøse piger, så  kan det sagtens være, at der dukker pointer op i ”Duktige flickors revansch”, som kan være tankevækkende og inspirerende. Jeg er bestemt ikke enig i alle Birgitta Ohlssons indgangsvinkler, men jeg er fuldkommen enig i, at vi aldrig skal stigmatisere og sygeliggøre aspirerende piger og kvinder, men tværtom skubbe alle hindringer af vejen og hjælpe dem frem.

Omslag: Anders Timrén

Birgitta Ohlsson: “Dygtiga flickors revansch”
Bokförlaget Forum
Udgivelsesdato: 13. februar 2017
http://www.forum.se/bocker/samhalle-och-politik/d/duktiga-flickors-revansch/