Menstruationen skal ud af underbukserne

Med ”Gennemblødt” giver forfatterne Maja Nyvang Christensen og Sine Cecilie Laub et ærligt og upoleret indblik i menstruation og aftabuiserer, afmystificerer og afklarer den røde væske, der hver måned flyder i stride strømme verden over. Bogen er must-read for alle, der menstruerer, men virkelig også værd at læse for alle dem, der ikke gør.

Af Isa Marie Romby
Juni 2017

”Det er som om, menstruation er noget, vi elsker at hade.” – Citat fra “Gennemblødt”

Menstruation til debat

I slutningen af maj 2016 udgav Maja Nyvang Christensen og Sine Cecilie Laub en bog med den simple titel: ”Gennemblødt: En bog om menstruation.” Og det er lige, hvad det er. En bog. Om menstruation. Men udgivelsen satte gang i en heftig debat i lille andedamsdanmark, hvor mange havde svært ved at acceptere, at menstruation er noget, vi behøver at snakke om. ”Gennemblødt” ramte åbenbart et ømt punkt, for folk fløj til tasterne og skrev hidsige kommentarer på de sociale medier, læserbreve blev indsendt til landets store dagblade, og mange tilkendegav en mening om, at menstruation er et privat anliggende. Menstruationen skal blive i trusserne, den skal ikke frem i lyset.

Selv Folketingets formand, Pia Kjærsgaard, følte et stort behov for at tilkendegive sin mening om menstruation. I et debatindlæg i Politiken skrev hun blandt andet, at hun aldrig har oplevet, at menstruation er et tabu. Samtidig fandt hun det latterligt at kalde sig for fribløder, og hun mente, at det var absurd at skrive en bog om menstruation. I debatindlægget skrev hun: ”Det der »opgør med kvinders skam over deres menstruation« er søgt, overfladisk og hysterisk.”

Pia Kjærsgaards underbukser

Men her ramte Pia Kjærsgaard hovedet på sømmet, om end det nok ikke var intentionen, og afslørede med det nedladende debatindlæg sine egne holdninger til ligestilling og køn. For som Nyvang Christensen og Laub skriver i forordet til ”Gennemblødt”: ”Hvis vi kigger lidt ud over egne underbukser, så fortæller et samfunds syn på menstruation en hel del om dets syn på krop og køn. Og omvendt: Samfundets syn på krop og køn siger også en hel del om, hvordan vi ser på menstruation.”

Den hidsige debat, der fulgte i kølvandet på udgivelsen af ”Gennemblødt”, skærer ud i pap, hvorfor det ikke var latterligt, men derimod virkelig vigtigt at skrive bogen. Pia Kjærsgaard glemte nemlig at kigge ud over sine egne underbukser. Hun anerkendte ikke, at bare fordi man ikke selv har oplevet noget som værende tabu, diskrimination eller problematisk, betyder det ikke, at det ikke er det. For uanset hvor meget vi råber ”vi har ligestilling” i vores samfundsmegafoner, og lige meget hvor meget vi forsøger at vise resten af verden, at vi er et foregangsland på ligestillingsfronten, så har vi stadig utrolig svært ved at acceptere menstruation. Og dermed svært ved at acceptere et fænomen, som sådan cirka halvdelen af Danmarks befolkning oplever i løbet af deres liv.

Pia Kjærsgaard glemte nemlig at kigge ud over sine egne underbukser. Hun anerkendte ikke, at bare fordi man ikke selv har oplevet noget som værende tabu, diskrimination eller problematisk, betyder det ikke, at det ikke er det.

Den historiske og kulturelle kontekst

”Gennemblødt” giver et indblik i, hvorfor det for mange er svært at tale om menstruation. Hvorfor vi har en tendens til at gemme bindet i ærmet. Hvorfor vi hviskende spørger veninder og kollegaer, om de har en tampon, vi kan låne. Hvorfor det kan være svært for nogen at sige ordet ’menstruation’ (min hæmmede ekskæreste refererede for eksempel kun til min ’pigeting’ og gik i baglås og krympede sig, hver gang jeg sagde m-ordet).

Bogen giver et indblik i mange af de myter, der har været om menstruation i det danske samfund. Hvordan læger, psykologer og psykiatere har tillagt menstruationen ansvaret for hysteri, liderlighed og andre tilstande, som kvinder helst ikke skulle befinde sig i.

Ligeledes får vi en historisk gennemgang af udviklingen af forskellige menstruationsprodukter samt et indblik i en industri, der tjener ubeskriveligt mange penge på månedlige blødninger, men som ikke har øje for det sundhedsmæssige aspekt, men snarere tænker på profit og mersalg. Det er blandt andet en af grundene til, at vores bind og tamponer er fulde af kemi, der udtørrer slimhinderne og kan medføre allergi.

De mange menstruerende køn

Med ”Gennemblødt” punkterer Nyvang Christensen og Laub desuden fortællingen om, at menstruation er en kvindeting. De skriver blandt andet: ”Der findes kvinder, der menstruerer, og kvinder, der ikke menstruerer, mænd, der menstruerer, og folk, der hverken identificerer sig som mænd eller kvinder, der menstruerer.” De fremhæver at ved at påstå, at det kun er kvinder, der menstruerer, skabes der en falsk virkelighed, som kan have skadelige konsekvenser for de menstruerende, der ikke identificerer sig som kvinder. De skriver endvidere: ”Nu er vi måske i gang med at ødelægge alt det, du har lært om dit køn. Vi gør det, fordi det er vigtigt.” Og det er vigtigt.

Sproget i ”Gennemblødt” gør bogen inkluderende og oplysende og er derfor ikke en bog af kvinder til kvinder. Det er en bog til alle mennesker. Men Nyvang Christensen og Laub gør samtidig opmærksom på, at det er et bevidst valg (men en svær balancegang), at de ikke har brugt termen ’menstruerende’ i alle kapitler i bogen. I introduktionen skriver de: ”Hvis vi kun skriver ’menstruerende’, usynliggør vi de dele af vores kulturhistorie, som har opfattet kvinden som underlegen. Det vil gøre bogen ahistorisk.”

Bogen gøres endnu mere bredtfavnende gennem 45 små, personlige historier om menstruation. Her fortæller unge og gamle menstruerende om deres forhold til blødningen, deres første menstruation, pinlige oplevelser, opløftende oplevelser, gode råd til sex under menstruation eller andre ting, som har været vigtige at fortælle for netop den person.

Menstruation er et uudtømmeligt emne

Selvom bogen dækker mange aspekter om menstruation, både tekniske og biologiske forklaringer på, hvorfor blodet strømmer, den kulturhistoriske fortælling om menstruation, samt en gennemgang af de mange muligheder, vi har for at administrere blødningen (eller lade den flyde frit), kunne man skrive mange flere sider om menstruation. Forfatterne skriver selv, at den position de skriver ud fra gør, at de har blinde vinkler. ”Menstruation er ikke et udtømmeligt emne, som vi kan vise alle aspekter af. Tværtimod. Det kræver flere bind. Skrevet af flere forskellige mennesker med hver deres baggrund, erfaringer og fagligheder”.

Jeg ville ønske, jeg havde fået stukket ”Gennemblødt” i hånden, dengang jeg fik min første menstruation. Selvom jeg har haft cirka 180 blødninger siden dengang, var det stadig en fornøjelig indsigtsfuld oplevelse at læse ”Gennemblødt”.

Jeg ville ønske, jeg havde fået stukket ”Gennemblødt” i hånden, dengang jeg fik min første menstruation. Selvom jeg har haft cirka 180 blødninger siden dengang, var det stadig en fornøjelig indsigtsfuld oplevelse at læse ”Gennemblødt”. Samtidig ville jeg ønske, at jeg kunne tvangsindlægge nogle til at læse den, så jeg kunne slippe for at få ord som ”klam” og ”føj” med på vejen, når jeg taler om min menstruation. Ikke min “pige-ting”. Min menstruation!

Jeg vil slutte af med følgende citat fra ”Gennemblødt”, som både indkapsler, hvorfor bogen er værd at læse, og fremhæver, hvorfor vi skal blive ved med at snakke om menstruation:

”Hvorfor er det overhovedet så vigtigt at råbe op omkring menstruation? Kunne det ikke bare få lov til at være der, uden at det var et stort issue? Problemet er, at menstruation altid har været et stort issue.”

 

Gennemblødt
Maja Nyvang Christensen
& Sine Cecilie Laub
Udgivet i 2016
People’s press
163 sider