Blodet flyder i kunsten

The Crimson Wave

 

I 2012 skiftede den amerikanske Jen Lewis bind og tamponer ud med en menstruationskop. Synet af det opsamlede menstruationsblod, der løb fra koppen og ned i toilettet, inspirerede hende i en sådan grad, at hun i samarbejde med sin mand Rob, påbegyndte kunstprojektet ’Beauty in Blood’, som har til formål med en noget nær poetisk æstetik at bryde menstruationstabuet.

Foto: Jen og Rob Lewis
Tekst: Tine Friis Kelstrup
maj 2017

Efter udgivelsen af ’Gennemblødt’ i 2016 tog debatten om menstruation fart i den danske landsby. Sjældent har så mange haft så meget at sige om, hvor lidt vi skulle diskutere et emne. Nu har UDBRUD! vovet pelsen (hvis I forstår sådan en lille en) og lanceret et bredt tema om kropsvæsker, herunder menstruation.

Beauty in Blood

’Beauty in Blood’ er en kunstprojekt, som Jen Lewis fra Denver begyndte på i 2012. Projektet samler konceptkunst, fotografi og feminisme som en konceptuel ramme om en række menstruationsfotografier, der med lyrisk skønhed udtrykker det flydende menstruationsblods bevægelse.

For Jen Lewis handler feminisme lige så meget om mænd, der fremmer kvinders rettigheder, som kvinder, der kæmper for kvinders rettigheder, og derfor giver hendes samarbejde med ægtemanden og fotografen Rob rigtig god mening. Sammen udarbejder de fotografierne i takt med den menstruelle cyklus, fotograferer og layouter de udvalgte fotografier.

UDBRUD! viser her nogle udvalgte billeder, men der er meget mere at se, hvis man skulle få lyst til at tage på eventyr i Jen Lewis’ visuelle, fotografiske og menstruelle univers.


Bursting Through
Bursting Through

Let it Flow
Let it Flow

Let it Flow
Let it Flow

The Crimson Wave
The Crimson Wave

If I Bled Blue.
If I Bled Blue.

Pink Parachute

Is The Grass Always Greener?
Is The Grass Always Greener?

Truth & Perception
Truth & Perception