Leder: Væskerne flyder (men nogle helst i det skjulte)

Af Isa Marie Romby
maj 2017

Mennesket er et komplekst væsen, som på trods af store filosofiske tanker, udvikling af snedige metoder til at kontrollere naturen, biologien og hinanden i realiteten bare består af 70 procent vand. En stor del af os er altså i flydende form. Og hver dag flyder der en lang række forskellige væsker ud af menneskekroppen. Nogle er socialt accepterede. Andre er så tabubelagte, at vi lader som om, vi ikke har dem. UDBRUD! vil i den næste tid dykke ned i, smage på, visualisere og udforske nogle af disse kropsvæsker.

“Kropsvæsker er fundamentalt grænseoverskridende og alligevel så dragende, fordi de udfordrer forestillingen om en afgrænset og kontrolleret krop.” – Citat fra bogen “Gennemblødt” af Maja Nyvang Christensen og Sine Cecilie Laub.

De kønnede kropsvæsker

Der er en lang række kropsvæsker, som alle kønnene har tilfælles. Vi sveder og savler og tisser. Der løber snot ud af næsen på os, når vi er forkølede. Skærer vi os i fingeren med en kniv, når vi hakker løg, løber det klare blod ud og farver spækbrættet rødt. Vi kaster op, hvis vi drikker for meget eller spiser fordærvet mad. Vi græder, når vi føler sorg eller smerte.

Og så er der kropsvæsker, som nogle kan producere, mens andre mangler det specifikke kromosom, der gør netop denne væskeproduktion mulig.

Der er kropsvæsker, som det er okay at tale om, mens der er andre kropsvæsker, som vi har besluttet er afskyelige, ulækre eller tabubelagte. Interessant nok er der stor forskel på, hvornår kropsvæsker er sjove, nødvendige, interessante, klamme eller direkte afskyelige. Og der er stor forskel på, hvornår de forskellige kropsvæsker skal befinde sig i det private og helst ties ihjel, og hvornår de skal frem og være en del af den gode historie, der deles blandt venner eller i film og medier. Ligeledes er der forskel på, hvilke køn, der må producere hvilke kropsvæsker hvornår. “Rigtige” mænd bør for eksempel ikke græde offentligt. Måske må de faktisk helst slet ikke græde?

Mensessss

En kropsvæske, som tit falder i kategorien ”klammo” er menstruation. Interessant nok er menstruation stadig for en stor del af befolkningen tabubelagt uanset hvilket køn, der menstruerer. UDBRUD! vil derfor i den næste tid se nærmere på den blodige kropsvæske, som ikke lader sig begrænse af tabuer og afsky, men derimod flyder frit fra livmødre verden over. Måned efter måned dukker den op, pletter trusserne til, giver kramper i underlivet, dårligt humør og ubeskrivelig trang til chokolade. Eller den hiver sexlysten op på et umætteligt niveau, skaber glæde eller sorg, fordi det betød, at der ikke gror en baby i maven, eller også medfører den ingen som helst følelser. Uanset hvad, flyder blodet. Eller det drypper. Eller det klatter.

Når menstruation er et uomgængeligt faktum i den menneskelige eksistens, hvorfor er det så så svært i et veludviklet, demokratisk samfund som det danske at acceptere den røde, klistrede væske? Hvorfor har mange svært ved at sige ordet ’menstruation’ uden at mumle, rødme eller tilføje en lille grimasse? Hvorfor siger vi ”åh, jeg skal have mit lort”? Hvorfor accepterer vi, at menstruationsprodukter koster det hvide ud af øjnene, når de samtidig er fyldt med giftig kemi?

Uanset hvad trykker man på folks knapper, når man bringer menstruationen frem i offentligheden. Men måske er det ved at være slut med, at det særligt er de negative knapper, der trykkes på?

Heldigvis er der flere og flere, der er trætte af tabuerne. Trætte af, at menstruation kun hører til i det private. Trætte af, at vi skal føle en vis skam, hvis vi menstruerer, bløder igennem eller har brug for et bind midt i en forelæsning. Menstruation er kommet på dagsordenen og aftabuiseringen finder sted på mange forskellige fronter og i mange forskellige udtryksformer. Kunst, musik, fotografi, litteratur, performanceart. Uanset hvad trykker man på folks knapper, når man bringer menstruationen frem i offentligheden. Men måske er det ved at være slut med, at det særligt er de negative knapper, der trykkes på?

Seksuelle kropsvæsker og kropsvæsker, der afseksualiseres

En anden kropsvæske, som ofte får negativ opmærksomhed i medierne og på sociale medier, er brystmælk. Mælk der produceres i brystkirtler, og som skal videregives til spædbørn, så de kan overleve i vores komplicerede, kaotiske verden. Altså en kropsvæske, som på mange måder er fuldstændig essentiel for den menneskelige overlevelse, men som alligevel får en masse fæle ord med på vejen. Debatten om kvinder, der ammer i det offentlige rum, bliver ved med at dukke op. Kunne hun ikke lige lægge et tørklæde over, så man ikke behøver at se den slags? Kunne hun ikke lige vente, til hun kom hjem? Kunne hun ikke lige tænke lidt over, at det krænker andre? Amning afseksualiserer på mange måder brysterne. Er det dét det handler om? Er det for abstrakt en tanke, at bryster har en anden funktion end seksuel tilfredsstillelse? Eller handler det mest af alt om en øget kontrol af (kvinde)kroppen?

Samtidig er brystmælk også en kropsvæske, som kan medføre sorg og frustration. Særligt hvis der ikke produceres nok, eller hvis det ikke er muligt at skabe en vellykket forbindelse mellem spædbarn og brystvorte. Vi har stadig en fortælling om, at det vellykkede forældreskab indebærer vellykket amning. Har man ikke den nødvendige ”kontrol” over væsken i brysterne, er man derfor ikke en succesfuld forælder. Kropsvæsker kan dermed også lægge et enormt pres på individet.

Har man en skede og bliver liderlig, skal safterne helst flyde, så ens partner kan se, at man er tændt. Kan man få en sprøjteorgasme til at skyde ud i rummet, er det enten en kæmpesucces eller lidt kikset og klamt. Vi er vokset op med en pornoindustri, hvor de veltrænede mænd skyder enorme mængder sæd ud over bare røve og maver, men i virkeligheden kommer der jo ofte bare en lille klat.

Kropsvæsker bør udforskes

Uanset om der er tale om tabubelagte eller hyldestramte kropsvæsker, er de interessante at se nærmere på. Vores forhold til kropsvæsker siger i høj grad noget om vores samfund. Det er okay at svede i fitnesscenteret (men mest hvis du er mand, kvinder skal generelt ikke svede for meget), men ikke okay at svede, hvis du er nervøs eller lignende. Vi smører armhulerne med kræftfremkaldende kemi for at undgå, at kroppens naturlige afgiftningsproces gennem sved kan finde sted.

Det er okay at vise spandevis af blod i action- og gyserfilm, men et billede af et brugt menstruationsbind er meget over grænsen. Hvad afgør, hvornår en kropsvæske er fed eller fæl? Hvorfor har vi så stort et behov for at kontrollere vores kropsvæsker? Hvorfor rynker folk på næsen, hvis man siger ordet ‘kropsvæsker’?

Tusindvis af spørgsmål knytter sig til menneskets mange kropsvæsker, og vi glæder os til at tage jer med på en rejse i kropsvæskernes forunderlige univers.

 

Kunne du tænke dig at bidrage til temaet KROPSVÆSKER? Så send en mail til: isa@magasinetudbrud.dk