“Jeg vil have, at min datter skal opleve respekt”

UDBRUD! har talt med to mødre om frygten for, at deres døtre vil blive udsat for overgreb, når de bliver ældre, hvordan de har håndteret de situationer, døtrene allerede har oplevet, hvilken rolle mødrenes egne oplevelser med overgreb spiller i frygten, og hvordan det påvirker deres måde at opdrage deres døtre på.

Af Christine Vassaux Noe
maj 2017

UDBRUD! har talt med Victoria García på 37 og Kamilla Christensen på 48 år om deres frygt for, at deres døtre vil blive udsat for en eller anden form for overgreb i løbet af deres liv som følge af deres køn. Ifølge den tilgængelige fakta synes deres frygt langt fra at være ubegrundet.

Ifølge Det Kriminalpræventive Råd bliver ca. 4.200 kvinder i Danmark hvert år udsat for tvangssamleje og forsøg på tvangssamleje og oftest af en, som kvinden er bekendt med. Danmark i en undersøgelse fra EU i 2014 indtaget førstepladsen som det land i EU, hvor flest kvinder bliver udsat for fysisk og seksuel vold med hele 52 procent af alle kvinder i Danmark. En førsteplads, man næppe kan være stolt af.

Har man døtre, så er risikoen for, at de vil opleve overgreb i den ene eller anden grad derfor desværre rigtig høj.

Frygten for, at ens datter bliver udsat for overgreb

Victoria og Kamilla er bange for, at deres døtre en dag vil blive udsat for overgreb. Det er en frygt, der skinner tydeligt igennem hos dem begge, og som fylder rigtig meget i deres hverdag.

“Det fylder meget for mig. Det er noget, som jeg bruger meget tankevirksomhed på. Min ældste datter, Sofia på 9 år, er elitegymnast, og jeg tænker meget på, at hvis det er noget, hun kommer til at fortsætte med i sine teenageår, så kommer der muligvis til at være nogle rejser. Og den verden (red. elitegymnastikverdenen) har desværre et ry for, at der sker mange overgreb,” siger Victoria.

Kamilla, der har en datter på 13 år, Marie, er gennem forskellige feministiske grupper på Facebook blevet mere opmærksom på, hvor ofte det sker, at folk bliver udsat for overgreb og voldtægt. Hun frygter også, at det er noget, datteren en dag vil opleve.

“Jeg tror, bevidstheden om, hvor normalt overgreb er, har betydet, at jeg de sidste par år har været mere opmærksom på, at feminismen skal ‘sejre’, fordi jeg vil have, at min datter skal opleve respekt. Jeg er ikke særlig bange for, at hun cykler hjem om aftenen. Jeg er nervøs for hende, når hun er i byen. Oppe i baren eller på dansegulvet. Jeg er mere bange for drugrape eller daterape,” fortæller hun.

Når ens barns grænser overskrides

På trods af sin datters unge alder, bliver Victoria stadig let nervøs for hende. Hun fortæller, at det kan være svært at være gået fra barnets far, og at hun derfor ikke altid ved, hvad hendes datter laver, og hvor hun er henne.

“Min datter er meget glad for soveaftaler. Hun vil rigtig gerne sove hos veninder. Det er ikke noget, hun gør så meget, når hun er hos mig, men noget, hun gør rigtig meget, når hun er hos sin far. Og jeg har oplevet, at hun kommer og siger, at hun fik lov til at sove hos en fra parallelklassen,“ siger hun.

“Og jeg tænker bare: ‘Hvem er det? Hvem er hendes forældre?’ Jeg synes, det er så grænseoverskridende, at mit barn sover hos nogen, hvis barn eller forældre jeg ikke har mødt og ikke kender,” fortsætter hun.

Kamilla fortæller, at hendes datter flere gange er kommet hjem og fortalt, at hun er blevet gramset på numsen af drengene.

“Jeg tror desværre, at det er helt almindeligt!” udbryder hun.

“Det  var værre i 5.-6. klasse, end det er nu i 7. klasse. Drengene kan stadig være grænseoverskridende, men det sker, ifølge min datter, mere verbalt end fysisk. Hun blev rigtig ofte taget på røven, hvilket nu er  holdt op, måske fordi hun råbte højt om det og blev rigtig vred, hver gang det skete,” fortæller Kamilla.

Kamilla fortæller videre, hvor glad hun er for, at hendes datter er stærk og allerede nu er så god til at sige fra. Noget hun selv var langt dårligere til som ung.

“Nu har jeg selv overlevet at være teenager, men har gennem mine tyvere været udsat for forskellige grader af overgreb, og jeg var ikke nær så stærk som hun er. Hun er fysisk og psykisk bomstærk”, siger Kamilla.

Hun fortæller videre om sine reaktioner på, at hendes datter var blevet taget på i klassen af drengene.

“Jeg blev meget vred og bekymret. Mest vred faktisk. Også fordi jeg selv ved, hvor ubehageligt det er at få sine grænser overtrådt på den måde. Jeg har også prøvet at stå med den der kvalmende og stivnende fornemmelse, når nogen tager på en mod ens vilje. Da hun fortalte om det, og at det ofte sker i klassen, så blev jeg virkelig vred!” fortæller hun.

Retten til at sige fra

Vi snakker om, hvordan det er at gå med frygten for, at ens datter bliver udsat for overgreb, når man selv kender til frygten og følelsen af at blive udsat for noget krænkende, og hvordan det spiller ind i mødrenes tanker.

“Det er vigtigt at vide, at man er den eneste, der har ret til sin krop, og at man i alle situationer har ret til at sige fra.”

Victoria fortæller, hvordan hun, ligesom Kamilla, også selv har oplevet krænkelser som ung, men at hun manglede redskaberne til at sætte ord på det dengang. I dag er hun glad for, at man taler mere åbent om det.

“Jeg trøster mig lidt med, at der er meget mere fokus på samtykke og på grænser nu, end der har været tidligere. Der skete mange ting i min ungdom blandt mine venner, hvor jeg dengang tror, at man prøvede at negligere det, selvom man måske havde det dårligt med det indeni,” fortæller hun.

“I samfundet var der dengang ikke en holdning om, at det var noget, man skulle fordømme. Så jeg trøster mig lidt ved, at det i dag er blevet et tema. Det er noget, jeg kommer til at snakke rigtig meget med mine børn om,” pointerer  hun.

“Lige nu er det ikke noget, jeg  taler direkte med børnene om. Den måde, jeg taler med dem om det, er mest i forhold til leg og grænser. Alle skal vide, at selvom der er noget, man selv synes er sjovt, så skal man stoppe, når andre siger stop. Der er ikke nogen, der må røre ved ens krop, hvis man ikke vil have det. Jeg prøver at tale om disse ting uden at gøre det til ‘nu skal vi tage en alvorssnak og kigge hinanden i øjnene’. Når man bliver ældre, får man jo en anden bevidsthed om seksuelle tilnærmelser, og jeg håber, at de senere kan overføre det på det,” fortsætter Victoria, da snakken falder på retten til at sætte grænser.

At kunne sætte grænser og sige fra er noget, der for både Victoria og Kamilla er vigtigt at lære deres døtre. Det er vigtigt at vide, at man er den eneste, der har ret til sin krop, og at man i alle situationer har ret til at sige fra. Mange tanker hos Victoria går igen hos Kamilla.

“Hvis hun gerne vil sove hos nogen, så skal hun have lov til det og have lov til at gøre de ting, hun føler sig klar til. Det er godt at vide, hvor ens grænser går, og at man er den eneste, der har ret til sin egen krop. Jeg siger ikke, at man kan undgå alt ved at være selvbevidst, god til at sætte grænser, vide, at man ikke skylder nogen noget og har lov til at slå og sparke fra sig eller sige voldtægt højt, men jeg tror og håber i hvert fald, at det er vigtigt at kunne,” siger Kamilla.

“Så man må prøve at åbne et vindue en lille smule og prøve at tale med hende om det alligevel, og når det så bliver for pinligt, så må hun ligesom fordøje det lidt selv,” afslutter hun.

Frygten er berettiget

Det kan være en nervepirrende virkelighed at være forælder til døtre. Frygten for, hvad ens døtre kommer til at opleve af overgreb, kan fylde utrolig meget.

Victoria og Kamillas egne erfaringer med overgreb og grænseoverskridende adfærd sætter naturligvis gang i deres frygt, da de ikke ønsker, at deres døtre skal opleve de samme ting som dem selv, men tallene taler deres eget tydelige sprog. Det er hovedsageligt kvinder, som i løbet af deres liv bliver udsat for overgreb, så forældrenes frygt er alt andet end ubegrundet. Der er al muligt grund til at være nervøs på sine døtres vegne. Sandsynligheden for, at de kommer til at opleve overgreb i løbet af deres liv, er desværre alt for høj. På trods af deres frygt tror de begge to på, at åbenhed og italesættelse af problemet kan være med til at gøre en forskel for både deres døtre og for en generel samfundsændring.

Faktaboks

  • Ca. 33.000 kvinder og 13.000 mænd bliver hvert år udsat for vold af deres partner (kilde: Landsorganisation af Kvindekrisecentre)
  • Ca. 4.200 kvinder bliver hvert år udsat for tvangssamleje eller forsøg på tvangssamleje. Der er ikke lavet nogen undersøgelser af, hvor mange mænd, der bliver udsat for voldtægt i Danmark, men der er i gennemsnit mindst en mand om måneden, der henvender sig til et center for voldtægtsofre (kilde: Det Kriminalpræventive Råd og TV 2 Nyhederne)
  • Hver 4. kvinde er indenfor det sidste år blevet udsat for sexchikane, vold, mobning eller trusler om vold på sin arbejdsplads. 45 procent flere kvinder end mænd oplever chikane på arbejdspladsen (kilde: Arbejdernes Erhvervsråd)
  • Danmark er blevet kåret til det land i Europa, hvor flest kvinder oplever fysisk og seksuel vold (52 procent) (kilde: Den Europæiske Unions Agentur For Grundlæggende Rettigheder)
  • Antallet af anmeldelser for digitale sexkrænkelser er steget med over 100 procent inden for de sidste fire år og lå i 2016 på 106 anmeldelser (kilde: TV2 Nyhederne)

Af hensyn til døtrene i artiklen er Victoria Garcia og Kamilla Christensen, samt deres døtre Sofia og Marie, opdigtigtede navne. Deres rigtige navne er kendt af redaktionen.

Redigeret d. 29.05.2017