Tre kvindelige fotografer med kampgejst

Langt op i 1900-tallet var pressen bestemt ikke et sted for kvinder. Der var dog kvinder, der trodsede samfundets forestillinger om kønsroller, tog et kamera på nakken og skridtede ud i verden for at indfange dens gang gennem en linse. Tre af de svenske af slagsen var Alma Haag, Ellen Dahlberg og Ragnhild Haarstad.

Af Tine Friis Kelstrup
marts 2017

I denne tid kan man i Marabouparken konsthall i Sundbyberg i Sverige opleve udstillingen Upphovsmannen är en kvinna, som viser billeder af nogle af de første svenske pressefotografer Alma Haag, Ellen Dahlberg og Ragnhild Haarstad, og der er en dokumentar om de tre fotografer på trapperne, som kan ses i K Special på SVT.

Sveriges (måske) første kvindelige pressefotograf

Alma Haag er formentlig Sveriges første kvindelige pressefotograf. I starten af 1900-tallet var hun med til at opbygge og drive Dagens Nyheters såkaldte klichéanstalt, som omdannede pressefoto til plader, så de kunne trykke billeder i aviserne. Her arbejdede hun i 35 år og oplevede to verdenskrige på en af Sveriges hurtigst voksende avisredaktioner.

Alma Haag - Karl XII
Karl den tolvtes gravåbning, 1917. Alma Haag
Alma Haag - Roosevelt in Stockholm
Theodor Roosevelt på besøg i Stockholm, 1910. Alma Haag

Alma Haag blev ofte sendt ud for at fotografere vigtige begivenheder og personer. Det kunne være statsbesøg eller sportsbegivenheder eller politikere og berømtheder, men hun blev aldrig krediteret for sit arbejde i avisen.

Alma Haag - Strindbergs begravning
August Strindbergs begravelse, 1912. Alma Haag

Fotograf i krigstid og efterkrigstid

Ellen Dahlberg voksede op i Berlin, men kom til Sverige som 17-årig i 1938. Hun havde altid fået at vide, at kvinder umuligt kunne blive fotografer. Det valgte hun at overhøre, og i 1930’erne fik hun en elevplads i Stockholm hos den berømte fotograf Anna Riwkin, som på det tidspunkt begik sig i portræt- og dansefotografier. Portræt og dans var dog ikke lige det, der fangede Ellen Dahlbergs interesse. Hun følte sig langt mere draget af nyhedsreportager, og i 1940’erne lavede hun billedreportager fra både Sverige og resten af verden. I 20 år rejste hun rundt i verden, især i Latinamerika, og solgte sine billedreportager til SE, Folket i Bild, Tidningen Vi, Frihet, Socialdemokraten og mange andre.

Ellen Dahlberg - Grand Central Station
Grand Central Station, 1944. Fotograf: Ellen Dahlberg.

Ellen Dahlberg dækkede efterkrigstidens magre år, hvor hun med sine fotografier beskrev det fattige og hårdtarbejdende menneske og den vanskelige tilværelse, som fysisk arbejde og fattigdom kan føre med sig. Billederne bærer dog altid præg af håb og en tro på, at alting kan forandre sig. Flere udenlandske magasiner såsom National Geographic har også bragt Ellen Dahlbergs billeder.

Ellen Dahlberg - Pampas Argentina
Pampas, Argentina, 1944. Fotograf: Ellen Dahlberg.

En kvindelig fotograf i mandlig modvind

Ragnhild Haarstad gik først i lære hos hoffotografen Edvard Welinder, som opmuntrede hende til at fortsætte sin karriere som fotograf. På Stockholm universitet deltog hun i Arbetsgruppen för subjektiv fotografi, som blandt andet blev ledet af Christer Strömholm. Da nogle af hendes gadebilleder fra 1950’erne vandt i en fotokonkurrence, blev hun i 1960 tilbudt en deltidsstilling som fotograf på Svenska Dagbladet, til de øvrige medarbejderes store fortrydelse, da de bestemt ikke var vilde med at få en kvindelig kollega. Hun var avisens første kvindelige pressefotograf.

Ragnhild Haarstad - nya riksdagshuset
Pressevisning af Rigsdagshuset, 1971. Ragnhild Haarstad

Ragnhild Haarstad endte med at arbejde for Svenska Dagbladet i knap 40 år – de sidste ti som billedredaktør. Hun har desuden arbejdet som skribent for Foto og Aktuell fotografi. Hun tog billeder af mange af sin tids historiske øjeblikke og samtidens politikere, kunstnere og berømtheder. Ragnhild Haarstad forstod at finde noget nyt hos allerede kendte og ofte fotograferede kendisser, samtidig med at hun formåede at fremhæve det enestående ved helt almindelige mennesker. Hun fangede en spænding mellem det givne og det modsætningsfyldte, som gør det umuligt for beskueren ikke at standse op i eftertænksomhed. I 1971 fik hun udmærkelsen Årets fotograf, og hun er til dato stadig den eneste kvinde, som har fået den pris.

Ragnhild Haarstad - demonstration
Demonstration for afroamerikaneres rettigheder, 1970. Ragnhild Haarstad

Fremskridtet er til at overse

Det har været op ad bakke at være kvindelig fotograf langt op i 1900-tallet, og det er det faktisk også i dag. Pressen har været et mandemiljø med vandtætte skodder. Alligevel er det lykkedes disse tre enestående kvinder at bryde igennem murene, og de har i deres samtid ændret præmisserne væsentligt for, hvad en kvinde kunne opnå rent professionelt. Desværre synes de forholdsvist ukendte. Internettet er ikke ved at flyde over af materiale om dem, og jeg må med skam at melde indrømme, at jeg aldrig selv havde hørt om dem.

Ragnhild Haarstad - Sergels torg
Sergels torg, 1976. Ragnhild Haarstad.

De var pionerer i en tid og i en branche, der var, og stadig i mærkbar grad er, domineret af mænd. Undersøgelsen ”The State of News Photography” foretaget af University of Stirling i samarbejde med University of Oxford’s  Reuters Institute for the Study of Journalism samt World Press Photo Foundation er den seneste store undersøgelse om emnet og i øvrigt den eneste af sin slags. Den blev udgivet i september 2015, og af den fremgår det, at kun 15% af de adspurgte var kvinder. Undersøgelsen er baseret på 1556 professionelle fotografer fra over 100 forskellige lande, der alle deltog i World Press Photo konkurrencen i 2015.

Udstillingen Upphovsmannen är en kvinna i Marabouparken konsthall kan ses mellem den 28. januar og den 23. april 2017, og den 10. marts 2017 kl. 20 vises dokumentaren om de tre kvinder i K Special på SVT.