Hvordan starter man en feministisk bølge?

Betty Friedan i sit hjem. ©Lynn Gilbert, 1978.

Betty Friedan er et kæmpe ikon inden for feministiske kredse. I dag har hun fødselsdag, og det fejrer UDBRUD! med en kort artikel om hendes gøren og laden. Det var hende, der skrev ’Farvel, kvindesag?’, der i store træk indvarslede den anden feministiske bølge i USA, og hun har haft en enorm betydning for den feministiske sag og den amerikanske kvindebevægelse.

Af Tine Friis Kelstrup
Februar 2017

Betty Friedan blev født ind i en jødisk familie i 1921 i Illinois. Hun er  mest kendt for at sparke den anden feministiske bølge i gang med sin bog ’Farvel, kvindesag?’, på engelsk ’The Feminine Mystique’, fra 1963. I 1957 lavede hun en dybdegående undersøgelse af collegeuddannede. Den handlede om deres videre uddannelse, deres liv, og hvor tilfredse de var med tilværelsen. Hun begyndte at skrive artikler om det, hun kaldte ’problemet uden navn’: Det store tavse flertal af ulykkelige husmødre, som forventedes at stille sig tilfreds med og nyde livet som hjemmets allestedsnærværende servicemedarbejder. Hun fik en masse reaktioner fra husmødre, som nu endelig opdagede, at de ikke var alene med deres utilfredshed.

Husmoderens fængsel

’Farvel, kvindesag?’ tog fat i husmorrollen, og beskrev den utilfredse forstadsfrue, der var droppet ud af skolen som 19-årig for at tage sig af mand og børn. Betty Friedan skrev om kvinders længsel efter frihed, formål i livet og deres underliggende følelse af at være fanget uden mulighed for handling. Hun fik sat ord på et problem, som længe var forblevet uudtalt i det amerikanske samfund, og hendes ord vækkede genklang hos en hel generation af kvinder.

Mange af de kvinder, det følte sig indespærrede i deres forudbestemte kønsrolle, stillede sig selv spørgsmålet: ”Er det virkelig det? Er livet ikke andet og mere?” Det var disse kvinder, som ’Farvel, kvindesag?’ ramte som en knytnæve i maven. Og det var de kvinder, der begyndte at gøre op med 50’ernes snærende kønskategorier og krævede reformer af de undertrykkende love og sociale konstruktioner, der holdt kvinder indespærret i hjemmet og en fornedrende kønsrolle.

En aktiv feminist

Ifølge Betty Friedan kunne kvinder på lige fod  med mænd udføre det samme arbejde.. Hun sad ikke selv med hænderne i skødet ret længe ad gangen. I 1966 var hun med til at stifte National Organization for Women, som hun også selv blev forperson for. Her kæmpede hun for juridisk ligestilling mellem mænd og kvinder.

I 1970, 50-året for amerikanske kvinders valgret, fik Friedan organiseret Women’s Strike for Equality, hvor 20.000 kvinder marcherede gennem New Yorks gader. Målet var at fremme kvinders muligheder på uddannelsesområdet og arbejdsmarkedet.

Betty Friedan fik også stiftet National Association for the Repeal of Abortion Laws, som efter at abort blev lovligt i 1973 kom til at hedde National Abortion Rights Action League. Hun var desuden fortaler for bedre børnepasningsordninger, så kvinder havde bedre mulighed for at komme ud på arbejdsmarkedet.

Kvindebevægelsens homoseksuelle

Af en eller anden grund så Betty Friedan ikke homoseksualitet som en central del af kvindebevægelsen. Hun var selv heteroseksuel, men hun havde ikke som sådan noget imod homoseksuelle. Hun mente bare ikke, at emnet skulle politiseres. Tydeligt er det i hvert fald, at hendes primære fokus var på frigørelsen af husmoderen i den heteronormative kernefamilie.

’Farvel, kvindesag?’ blev afgørende for 60’ernes og 70’ernes  amerikanske kvindebevægelse, og den synes stadig at være relevant i dag. Den og hendes aktivistiske arbejde har inspireret og påvirket folk i alle aldre  flere generationer frem. Med sit eget engagement fik hun kvinder til at gå på gaden, tage del i kvindebevægelsen og kæmpe for ligestilling i et uligestillet samfund. Hun døde i 2006 samme dag, som hun fyldte 85 år.