Klumme: Rollen som husmor får kvinder til at vælge skilsmisse

Kvinder har til alle tider taget sig af størstedelen af de huslige pligter, hvilket blandt andet har medført, at kvinder gennem tiden har følt sig ulykkelige, fortabte og identitetsløse.

Det virker umiddelbart for de fleste som en forældet tankegang, at kvinder hører til i hjemmet, men undersøgelser viser, at mænd stadig er udmærket tilfredse med en arbejdsfordeling i hjemmet, hvor kvinden står for de huslige pligter, selvom mange kvinder foretrækker skilsmisse frem for ulønnet overarbejde i hjemmet. Det kan derfor stadig være nødvendigt med endnu et opgør med den traditionelle og skævvridende husmorrolle.

Af Christine Vassaux Noe/Foto: Christine Vassaux Noe
Februar 2017

Kvinderne er strømmet ud på arbejdsmarkedet og ind på uddannelserne, så vi er nået utrolig langt. Men har vi overhovedet rykket os i forhold til fordelingen af husligt arbejde, alene fordi kvinderne i dag også arbejder uden for hjemmet, eller arbejder kvinder bare dobbelt så meget og får kun løn for halvdelen?

Lisa Wade, ph.d. i sociologi og forfatter, beskriver, hvordan nyere studier fra USA viser, at gifte kvinder i højere grad end gifte mænd er ulykkelige og tilbøjelige til at søge om skilsmisse. Studiet viser også, at gifte kvinder er mere ulykkelige end singlekvinder og er mindre overbeviste om, at gifte er gladere end ikke-gifte. Desuden stiger kvinders lykke efter skilsmisse, hvor mænds lykke falder:

“In fact, according to research, the average married woman is less happy than the average married man, less happy than single women, less convinced that married people are happier than single people, and more likely to file for divorce. Once returned to single life, women’s happiness recovers, whereas men’s declines, and divorced women are less eager to remarry than divorced men.”

Lisa Wade skriver også om, hvordan sociolog Susan Walzer i 1996 igennem spørgsmål til gifte par fandt ud af, at det også i høj grad er det usynlige arbejde i hjemmet, der påvirker kvinderne.

“Walzer found that women do more of the intellectual, mental, and emotional work of childcare and household maintenance”

Det usynlige arbejde i hjemmet kan for eksempel udmønte sig i at have den største del af ansvaret i form af børneopdragelse og planlægning, og derved bruger kvinder oceaner af mentale kræfter, og det kan være enormt opslidende. Dette har Wade beskrevet som “The Invisible Workload That Drags Women Down”.

“Walzer found that women do more of the intellectual, mental, and emotional work of childcare and household maintenance. They do more of the learning and information processing (like researching pediatricians)”, skriver hun.

Der bliver i undersøgelsen endvidere peget på de huslige pligter og omsorgsarbejde som årsager til, at kvinderne er ulykkelige. Og det kommer ærligt talt ikke som den største overraskelse, da det ikke er første gang, at der bliver lavet en kobling mellem kvinders utilfredshed og rollen som husmor.

The Problem That Has No Name’

“The problem lay buried, unspoken, for many years in the minds of American women. It was a strange stirring, a sense of dissatisfaction, a yearning that women suffered in the middle of the twentieth century in the United States. Each suburban wife struggled with it alone. As she made the beds, shopped for groceries, matched slipcover material, ate peanut butter sandwiches with her children, chauffeured Cub Scouts and Brownies, lay beside her husband at night – she was afraid to ask even of herself the silent question – ‘Is this all?’”

Sådan skrev Betty Friedan i 1963 i “The Feminine Mystique”. En bog, der i grove træk bestræber sig på at opklare, hvorfor gifte kvinder i USA generelt er ulykkelige og føler sig identitetsløse. Ifølge Betty Friedan skyldes det manglende stimulans i deres hverdag, da hele deres liv går ud på at tilfredsstille alle andre end dem selv. De skal tilfredsstille deres mand seksuelt uden selv at blive tilfredsstillet, holde et pænt og rent hjem, opfostre børn, passe på de ældre i familien og undlade at stille krav til andre eller sig selv om at blive udfordret. De skal lade sig nøje med tilværelsen som den hjemmegående husmor.

“The problem lay buried, unspoken, for many years in the minds of American women. It was a strange stirring, a sense of dissatisfaction, a yearning that women suffered in the middle of the twentieth century in the United States.”

Hele fænomenet blev af Betty Friedan beskrevet som ‘The problem that has no name’, fordi kvinderne ikke vidste, og dermed ikke kunne sætte ord på, hvorfor de følte denne tomhed.

Dengang var kvindernes primære funktion og arbejde i hjemmet, hvor det nu oftest ses, at kvinder har et lønnet fuldtidsjob også. På trods af det så bruger danske kvinder i dag gennemsnitligt 38 minutter mere om dagen på husligt arbejde end mænd. Det er næsten 4½ time mere om ugen. Hvis man påtager sig en så stor  ekstra arbejdsbyrde, så slapper man aldrig af. Hverken fysisk eller mentalt.

Hellere skilsmisse end husmor

En anden undersøgelse af sociolog Kathleen Gerson, har vist en ret sigende tendens. Mænd og kvinder blev spurgt, om de ville foretrække at dele de huslige pligter. Størstedelen af både mænd og kvinder svarede ja. De blev derefter spurgt, hvad de ville foretrække som plan B, hvis der opstod en situation, hvor det ikke var muligt at dele. 

Her svarede næsten 70% af mændene, at de ville foretrække at gå tilbage til de traditionelle kønsroller, hvor kvinden går hjemme, mens omkring 75% af kvinderne ville foretrække en skilsmisse.

Hvordan vi opdrager vores børn

Meget tyder på, at vi stadig som samfund er rigtig dårlige til at lære vores børn, at det huslige arbejde er en pligt, som man skal deles lige om uanset køn. Et studie fra SFI med 6000 danske børn i alderen elleve år viser, at piger i langt højere grad end drenge hjælper til i hjemmet med de huslige pligter. Den naturlige følge heraf er selvfølgelig, at når børnene vokser op, så har de lært, at kvinder laver mad og gør rent, og mænd ikke gør.

“Ved konsekvent at tillægge mænd og kvinder så betydeligt forskellige egenskaber og værdier bliver det i det lange løb utrolig svært at bryde med de traditionelle stereotyper, som fastholder kvinder i en gammeldags husmorrolle uanset beskæftigelse.”

Er det biologisk bestemt, at kvinder bare egner sig bedre til at gøre rent, lave mad og passe børn? Selvfølgelig ikke. Er det nogle strukturelle problemer i forhold til samfundets kvindesyn, der fastholder kvinder i den traditionelle husmorrolle på trods af et fuldtidsarbejde? Selvfølgelig. Ved konsekvent at tillægge mænd og kvinder så betydeligt forskellige egenskaber og værdier bliver det i det lange løb utrolig svært at bryde med de traditionelle stereotyper, som fastholder kvinder i en gammeldags husmorrolle uanset beskæftigelse.

Hvorfor er arbejdsfordelingen stadig ikke ligelig fordelt?

Man holder som samfund stadig fast i, at der kun findes to køn. Mænd og kvinder. Og at de har nogle helt forskellige egenskaber, som man bruger som undskyldning for alle mulige forskellige skævvridninger mellem mænd og kvinder. Så længe man finder det ‘naturligt’, at det som en selvfølge er mændene, der skal være håndværkere og kvinderne, der skal være sosu’er, så vil man også tillægge børn de egenskaber og begrænse dem til et køn i stedet for bare at opdrage dem som børn og mennesker.

Uanset hvordan man vender og drejer det, så er skævvridningen og fordelingen af både det huslige arbejde og omsorgsarbejdet uhensigtsmæssig. Betty Friedan satte fokus på problemet allerede i 1960’erne og hendes pointer står desværre ikke meget mindre skarpt den dag i dag.

 * Denne artikel er udtryk for skribentens egen holdning.