Feminist og transfob

I dag er det Germaine Greers fødselsdag, og UDBRUD! har læst lidt op på den omdiskuterede og lidt forhadte feminist. Der er mange, der vil mene, at der ikke er noget at fejre, og Germaine Greer er helt bestemt også en af de mere kontroversielle skikkelser fra den anden feministiske bølge. Alligevel har hun formået at forblive en stærk stemme inden for feminisme, og noget af det, hun har skrevet, har også en vis relevans i dag.

Af Tine Friis Kelstrup
Januar 2017

Germaine Greer blev født i 1939 i Melbourne i Australien og er feminist, forfatter og universitetsunderviser. Hun underviser nu på University of Warwick i England. Før hun begyndte at udgive bøger, skrev hun blandt andet for Oz Magazine, Private Eye og det erotiske magasin Suck, hvor hun poserede nøgen, og det var også her, hun udgav artiklen ’I am a Whore’.

Greers feministiske gennembrud: ’Den kvindelige eunuk’

I 1970 udgav hun endelig sin første bog, ’Den kvindelige Eunuk’, der blev hendes store gennembrud og gjorde hende til en markant feministisk stemme i den anden feministiske bølge.  Allerede i 1971 var andet oplag næsten udsolgt, og bogen var blevet oversat til otte forskellige sprog.

I ’Den kvindelige eunuk’ skriver Greer blandt andet om, hvor meget mænd hader kvinder, og hvor meget kvinder hader sig selv. Ifølge Greer blev kvinder afskåret af samfundets strukturelle normer fra deres seksualitet og deres evne til at handle aktivt. Hun mente, at kernefamilien var noget af det værste og mest hæmmende, der kunne overgå en kvinde, og at samfundets udstukne kønsroller lærer kvinder at skamme sig over og undertrykke sig selv. Kvinder bliver de facto kvindelige eunukker.

Gennemgående transfobi

Fortsættelsen til ’Den kvindelige eunuk’, ’The Whole Woman’, blev udgivet i 1999 og sendte Germaine Greer ud i lidt af et stormvejr på flere fronter. Især hendes modstand mod transkønnede skabte med rette en massiv kritik. Hun nægtede simpelthen at anerkende transkvinder som kvinder: “The insistence that man-made women be accepted as women is the institutional expression of the mistaken conviction that women are defective males.” Det var bestemt ikke usædvanligt for anden bølge-feminister at lufte den slags holdninger, og hun delte dem med blandt andre Janice Raymond og Sheila Jeffreys.

Germaine Greer har ofte delt vandene. Hun har flere gange fået bøder for sine udtalelser under taler. Hun fik blandt andet en bøde i New Zealand for at bande, men som hun selv har udtalt: “The more people we annoy, the more we know we’re doing it right.”

Frihed frem for ligestilling

Germaine Greers overordnede feministiske mål var ikke som sådan ligestilling med mænd. Hun arbejdede i højere grad for det enkelte menneskes frihed til at definere sig selv og søge sin egen selvskabte skæbne. Hun mente, at kvinder skulle fastslå deres egne værdier på deres egne vilkår og præmisser og selv bestemme deres prioriteter, frem for at lade samfundets undertrykkende strukturer gøre det for dem.

Man kan med rette kritisere Germaine Greer for mangt og meget, men man må alligevel anerkende, at hun udgjorde en markant rolle inden for den feministiske anden bølge. Hun var om ikke andet med til at kæmpe for hvide middelklassekvinders rettigheder på et tidspunkt, hvor samfundets patriarkalske strukturelle undertrykkelse af kvinder og minoriteter var endnu værre, end den er i dag.