We fight patriarchy, not each other

“Feminist Fight Club – an office survival manual” af amerikanske Jessica Bennett er selvhjælpsbogen, som alle – uanset køn – burde læse. Det er en detaljeret, underholdende og veldokumenteret gennemgang af de udfordringer, særligt kvinder møder på et mandsdomineret arbejdsmarked, og en guide til, hvordan vi i fællesskab kan udfordre fastlåste stereotyper og antagelser om kønnene.

Af Isa Marie Romby, januar 2017

“We need skills, hacks, tricks, tools, battle tactics to fight for ourselves, while also advocating for change within the system. But! This is not a solo task. We need other women by our side. So let’s start by linking arms.”

Journalist Jessica Bennett har i 2016 skrevet en vigtig selvhjælpsbog om sexisme på arbejdspladsen, som tager udgangspunkt i egne og bekendtes oplevelser. Sproget i “Feminist Fight Club” er let, sprudlende og fængende. Et mix af personlige fortællinger krydret med henvisninger til en massiv mængde teori gør fortællestilen nærværende og relevant på mange forskellige niveauer.

Kend din fjende

Bogens første kapitel er en gennemgang af de fjender, der kan være på en arbejdsplads, og som man er oppe imod. Den specifikke fjendetypes karaktertræk præsenteres, hvorefter Bennett giver en række forslag til konkrete fight moves, modangreb og taktikker, man kan bruge til at bekæmpe eller underminere fjenden og derigennem fratage vedkommende (ham) magten.

Blandt andet præsenteres læseren for den såkaldte “Manterrupter”, som er den type mand, der har tendens til konsekvent at afbryde sine kvindelige kollegaer. En måde at komme denne fjende til livs på er ved at gøre brug af “womanterruption”-tricket, hvor andre kvinder i selskabet afbryder “manterrupteren” og fører fokus tilbage på den kvinde, han afbrød. Dette er en af Bennets mange opfordringer til, at kvinder hjælper hinanden og giver hinanden plads: “Strong women empower women”.

I bogen nævnes andre fjendetyper, som jeg på trods af begrænset erfaring med arbejdsmarkedet har mødt op til flere gange. Herunder blandt andet “the Bropropriator”, som tager æren for andres ideer, “the Menstruhater”, som spørger, om det er ‘den tid på måneden’, hvis man som kvinde stiller krav, viser følelser etc, og “the Stenographuker”, som konsekvent behandler kvindelige kollegaer som sekretærer.

Sexisme: Et strukturelt problem, vi alle skal bekæmpe

Bennett modsætter sig argumenter om, at det udelukkende er individets eget ansvar at ændre arbejdsforholdene. Det er forfriskende i en tid, hvor magthavende politikere insisterer på, at det er den enkelte kvindes ansvar at sikre, at hun ikke bliver forfordelt eller diskrimineret på arbejdspladsen. (Som vores nyindsatte ligestillingsminister Karen Ellemann sagde i et interview for nylig, er det op til familierne internt at have den vigtige samtale om, hvem der skal tage barslen).

Men lovgivning kan ifølge Bennett ikke løse alt. Lovgivning alene kan ikke ændre på indgroede kulturelle holdninger om, at kvinder er for ‘bossy’, emotionelle, hormonstyrede etc. Derfor er der brug for konkret data og forskning på området, som kan belyse, hvordan vi socialiseres til at tænke kønnene på en specifik måde, og som kan bruges til at argumentere mod alle dem, der kommer med undskyldninger for den nuværende ulighed og massive sexisme.

At ændre forholdene er altså ikke noget, der sker natten over, og det vil kræve en aktiv indsats på alle niveauer at skabe mere lige arbejdspladser.

Samtidig fremhæver Bennett, at sexisme og stereotype kønsopfattelser ikke er nye fænomener, men snarere noget som er blevet naturliggjort gennem generationer. “After thousands of years of being treated as the dominant sex – and learning to act within the authority, speech, and body language that come along with the status – these are the behaviours that even the nice guys had picked up”. At ændre forholdene er altså ikke noget, der sker natten over, og det vil kræve en aktiv indsats på alle niveauer at skabe mere lige arbejdspladser. Eksemplerne i “Feminist Fight Club” tager hovedsageligt udgangspunkt i det amerikanske arbejdsmarked, men der er mange elementer og “kampstrategier”, som er anvendelige i en dansk kontekst, og som kvinder (og mænd!) kan bruge og drage fordel af at vide.

Gør op med stereotyper

Redegørelsen af fjendebillederne i “Feminist Fight Club” er  både interessante og underholdende. Men beskrivelserne af alle de ting, kvinder selv gør, og som er medvirkende til, at vi ubevidst fastholder os selv og hinanden i ufordelagtige positioner, roller og situationer, er yderst vedkommende og rammende. For eksempel er jeg selv ekspert i at underdrive mine egne præstationer eller slå mine bedrifter hen som held. Selvom jeg øver mig, er jeg stadig dårlig til at svare igen eller sætte grænser, når folk (hovedsageligt mænd) afbryder mig. “Feminist Fight Club” leverer en række forslag til, hvordan disse adfærdsmønstre kan ændres, og hvordan man på en konstruktiv måde kan gøre op med de fordomme, man bliver mødt med (og måske møder andre med).

“All of us – yes, really, all of us – are a little bit sexist (racist too). It’s what scholars call “unconscious bias”, and each of us has it; the result of cognitive shortcuts made by our brains. The good news is that if we acknowledge our inner sexist we can check it.”

Eksemplerne i bogen kredser hovedsageligt om de to køn mand og kvinde, men Bennett opfordrer flere steder til øget diversitet på alle fronter og ikke kun til en mere ligelig kønsfordeling i lederstillinger og på arbejdspladser. Ligeledes tages der i bogen højde for det faktum, at minoriteter ofte oplever endnu flere udfordringer, når det gælder anerkendelse samt løn- og arbejdsforhold. I indledningen skriver Bennet: “This book won’t describe every character nor every workplace. But my hope is that there is something in it for everyone, no matter their career level or economic class, their race, sexual orientation or gender identity. I am writing for women, but I am also writing for men – because you, male feminists, are crucial to this battle”

Alle burde læse “Feminist Fight Club”

Med et politisk klima i Danmark hvor kvinder som individer selv har ansvaret for at fikse alting, er det rart med en bog, der viser, at sexisme på arbejdspladsen er et strukturelt problem. Det er et samfundsproblem. Og netop derfor kan den enkelte kvinde godt knokle for at blive behandlet ordentligt, for at blive anerkendt for det arbejde, hun udfører, for at få samme løn som mandlige kollegaer etc., men der skal mere til. Der er behov for en kollektiv ændring i måden, vi tænker mænd og kvinder på på arbejdspladsen, på de forventninger, vi har til kønnene, og den måde, vi tolker reaktionsmønstre forskelligt på.

Netop derfor bør alle læse denne bog. Måske ikke nødvendigvis fra start til slut, men bogen kan måske bruges som opslagsværk. “Feminist Fight Club”, burde være obligatorisk læsning i folkeskolen eller gymnasiet!

“Feminist Fight Club – an office survival manual (for a sexist workplace)” ff Jessica Bennett.

Illustrationer af Saskia Wariner.

Udgivet af HarperWave 2016, 294 sider

STØT UDBRUD! Giv et bidrag på Mæcen.

TEMA: Mens  vi venter på foråret…

UDBRUD! bruger vinterens mørke timer til at læse bøger. Temaet er litteratur og feminisme, og målet er at inspirere. Luk kulden og mørket ude, træk tæppet op over næsen, skru jer godt ned i sofaen og læs med, når vi dykker ned i gamle klassikere og moderne værker.