Kontanthjælpsloft sender tusindevis ud i fattigdom

Kontanthjælpsloftet har ramt tusindvis af danskere, som nu ryger ud i fattigdom. Især enlige mødre og deres børn er blevet ramt. Loftet har skabt frustration rundt om i landet, stor kritik fra det meste af rød blok og en demonstration mod fattigdom til Folketingets åbning.

Af Christine Vassaux Noe/Foto: Christine Vassaux Noe
Oktober 2016

33.000. Så mange mennesker har netop mistet flere tusinde kroner om måneden. De er blevet ramt af det nye kontanthjælpsloft, der blev indført den første oktober i år.

Hvad få dog taler om, er et gennemgående problem ved de mange nedskæringer, der bliver indført i disse dage. Der er tale om en enorm skævvridning af, hvem nedskæringerne rammer hårdest. For ligesom det forrige kontanthjælpsloft, der blev indført i marts, så er det især kvinder og enlige mødre, og dermed også deres børn, der i størst omfang bliver ramt.

Løkkes ‘fremstrakte hånd til de svageste’
er nærmere et ‘slag i ansigtet til de svageste’.

Ifølge Danmarks Statistik fra 2014, var der ca. 34.000 enlige mødre på kontanthjælp sammenlignet med de kun ca. 5.000 enlige fædre. Det betyder, at der er næsten syv  gange så mange enlige mødre på kontanthjælp end der er enlige fædre.

Godt nok er enlige forsørgere dem, der  får den største gevinst ved at komme i arbejde, men de er altså også dem, der i højeste grad får skåret mest i deres rådighedsbeløb.

Som enlig forsørgere risikerer de nemlig at miste helt op til 4.500 om måneden, alt efter hvor meget deres  husleje ligger på og hvor mange børn de har.

Det er klart et problem, at de politikere, der laver disse stramninger udmærket godt er klar over, at det rammer nogle grupper i samfundet hårdere end andre, men at den faktor ikke spiller ind, når de for eksempel laver et nyt kontanthjælpsloft.

Venstre har igen ingen kvaler i forhold til, hvor stor en ulighed der er i disse stramninger. Lars Løkke Rasmussen (V) udtalte således til folketingets åbningstale: “Jeg ved godt, at en enlig mor på kontanthjælp kan være hårdt spændt for. Jeg gør mig ingen illusioner om, at det er nemt at være forsørger på kontanthjælp. Men svaret er ikke en højere ydelse. Svaret er, at hun kommer i arbejde.”

Problemet her er, at ifølge regeringens egne tal, så er der kun cirka 1 ud af 60, der kommer i arbejde med det nye kontanthjælpsloft. De resterende 59 bliver altså bare fattigere.

Ved sidste kontanthjælpsloft i marts udtalte beskæftigelsesministeren, Jørn Neergaard Larsen (V), at der ikke var et ligestillingsproblem i, at det i høj grad er de enlige mødre, der bliver ramt, fordi der i forvejen er en kønsforskel i forhold til, hvor mange mænd og kvinder der er enlige forsørgere.

Opråb fra befolkningen og rød blok

Den fjerde oktober åbnede Folketinget. Og som altid, var der mødt tusindvis af mennesker op, og der var fyldt med taler og musik. Denne gang var det under sloganet “Ja til velfærd – nej til fattigdom”, et slogan der var møntet på kontanthjælpsloftet.

At Lars Løkke ikke finder det problematisk, at loftet rammer så skævt, kan ikke komme bag på nogen. Man kan dog undre sig over, hvorfor Mette Frederiksen, der i sin tid var meget imod det sidste kontanthjælpsloft, fordi det netop gik ud over kvinderne – især de enlige mødre – ikke vil love, at hun vil trække loftet tilbage, hvis hun bliver statsminister efter næste valg. Dette er blevet kritiseret af både Enhedslisten, Alternativet, SF og de Radikale. Hvad er så anderledes denne gang?

Loftet rammer også de syge

Det er ikke kun de enlige forsørgere der bliver ramt af loftet. Også de sygdomsramte kontanthjælpsmodtagere bliver ramt. Igen har beskæftigelsesministeren, Jørn Neergaard Larsen (V) været ude og udtale sig. Han mener både, at det ligger i kontanthjælpens natur, at også sygdomsramte er på kontanthjælp, og at det er tilfredsstillende, at de i denne omgang også bliver ramt af loftet. I løbet af efteråret vil regeringen nemlig gennemgå kontanthjælpssager for at se, om folk er arbejdsdygtige eller om de rent faktisk er for syge til at arbejde.

Hverken argumentet om, at det er i orden at de sygdomsramte også bliver ramt, eller argumentet om, at der i forvejen er stor kønsforskel holder. Det er ikke i orden, at de syge bliver ramt, bare fordi man senere på året har en undersøgelse. Og det er i den grad et ligestillingsproblem, når det rammer kvinder i så højere grad end det rammer mænd.

Stramningerne fortsætter

Der er desværre udsigt til endnu flere stramninger og endnu større ulighed i regeringens 2025-plan. Her er bare en lille håndfuld af hvad der kan komme til at ske.

  • Reduceringen af børnechecken rammer igen kvinder i højere grad end mænd, da der er langt flere enlige mødre end fædre. Derudover, så rammer det også udkantsdanmark mere end det rammer storbyerne, da der er flere familier med tre børn eller flere.
  • Topskattelettelserne giver som altid til de rige. En direktør kan se frem til at få minimum. 45.000 mere om året, mens de almindelige lønmodtagere står til at få mellem 3-5.000 ekstra. Her er det igen vigtigt at påpege, hvem der sidder på langt de fleste direktørstillinger. Nemlig mænd. Igen er det kvinderne, der i det store hele, får mindst ud af skattelettelserne.
  • SU-nedskæringerne gør det så godt som umuligt for en studerende at komme igennem en uddannelse uden gæld.

De seneste politiske stramninger skubber folk ud i endnu mere fattigdom – som nævnt rammer det især kvinder og børn, hvilket  skaber en endnu større kløft mellem rig og fattig og mænd og kvinder. Her bliver det klokkeklart, hvordan regeringens liberale politik igen skaber større ulighed i samfundet.