Toves store kærlighed

Vilhelms værelse af Tove Ditlevsen blev genudgivet samme dag som hendes roman Det tidlige forår – barndom og ungdom. I Vilhelms værelse lægger Tove Ditlevsen en langt mere modernistisk stil for dagen, som i sammenhængen langt bedre beskriver figurernes fragmenterede og forvirrede følelsesliv. Med fantastisk inspirerende humor og kynisme beskriver Tove Ditlevsen et ægteskab i opløsning og personer, der virker, som om de har brugt hele deres liv på at søge direkte mod afgrunden.

AF TINE FRIIS KELSTRUP
JUNI 2015

Vilhelms værelse er Tove Ditlevsens sidste roman fra 1975. Den er som sådan ikke selvbiografisk, men den trækker nogle heftige paralleller til Tove Ditlevsens eget liv. Hovedpersonen er børnebogsforfatteren Lise Mundus, der hovedsageligt beskrives i tredje person, men samtidig optræder som en jeg-fortæller, der ind imellem skaber et metalag i fortællingen. Lise Mundus er desuden Tove Ditlevsens alterego og må til en vis grad formodes at afspejle Ditlevsens eget indre inferno.

Vidunderlig kompleksitet

Vilhelms værelse er ikke hængekøjelæsning. Den lægger tværtimod op til adskillige gennemlæsninger, da man umuligt kan rumme hele romanens univers og kompleksitet efter en enkelt læsning. Umiddelbart beskriver romanen et ægteskab i ruiner. Lises mand Vilhelm er flyttet hjem til sin seneste elskerinde, Mille, og Lise er selv lige kommet hjem fra et ophold på psykiatrihospitalet Sct. Hans. De er hinandens store kærlighed og hinandens værste fjender, og de er begge selvdestruktive i uhyggelig grad. I romanens univers er de samtidig den sol, som alle andre figurer synes at kredse om.

Da Vilhelm og Lise mødte hinanden, hjalp Vilhelm hende ud af et stofmisbrug, og da det var lykkedes, syntes han at miste interessen for hende. Lise Mundus er i romanen på den ene side en berømt og selvstændig forfatterinde, og på den anden side totalt hjælpeløs, når det gælder praktiske ting. På denne måde får Tove Ditlevsen endnu engang trukket kønslinjerne op. Vilhelm kan kun rigtig elske Lise, når hun er allermest forsvarsløs og dermed ufarlig.

 

Afhængighed og misbrug

Lise er lige så afhængig af Vilhelm, som hun tidligere var af piller, og de to misbruger ligeledes hinanden i en uendelighed. Alligevel er det hendes livs største tragedie, da hun tror, Vilhelm har forladt hende for sidste gang. Hendes stofmisbrug var selvdestruktivt, men hendes ægteskab med Vilhelm viser sig at være det mest destruktive misbrug, hun nogensinde har været ude i.

Tove Ditlevsens Vilhelms værelse beskriver med sin fragmenterede skrivestil en række mennesker, der alle på den ene eller anden måde er i krise og ikke kan finde fodfæste i tilværelsen. Det virker, som om de alle sammen vakler rundt forskellige steder ved den samme afgrund. Det er på mange måder en gribende fortælling om den snævre grænse mellem had og kærlighed, og menneskets ukuelige evne til at gribe ulykken frem for lykken.

Hvis man vil læse eller genlæse Vilhelms værelse, skal man give sig god tid og ikke haste gennem siderne. Hvis man giver sig hen til romanens univers, er den det hele værd. Man kan næsten ikke undgå at blive opslugt af de tragiske skæbner, der bliver beskrevet med den typiske Ditlevsenske finurlighed og humor. Den nye udgivelse har et smukt omslag, og selv om den godt kunne have fået et forord med på vejen, kan man sagtens se dette som en anledning til at skifte sin gamle udgave ud.

tove2

 

stjerner_4
Fire ud af fem queers.

Tove Ditlevsen, Vilhelms værelse
Gyldendal 2015
224 sider

Billeder: Gyldendals Billedbibliotek
Er tidligere udgivet i Magasinet Danner.